Et brev ved Coronaens hærgen

Et brev ved Coronas hærgen - af sognepræst Peter Lindholt Jessen                                                                        

                                                                                                           Vissenbjerg Præstegård 15. april 2020

”De som lærer skal skinne som himlens lys!”  Fra epitafiet i Vissenbjerg kirke                                      

Kære ven!

Det er en kendt sag at pest, kolera, tyfus og andre grimme sygdomme historisk har hærget menneskeheden. I disse måneder er det den ukontrollerbare, nye virus Covid – 19 som lukker lande ned og gør os bange og usikre.

En læge fortalte at hvis ikke vi havde nutidens indsigt i hygiejnes betydning og hvad bakterier og virus er, så kunne Covid-19 have slået lige så mange mennesker ihjel, som den spanske syge i 1918, som tog livet at 50 millioner mennesker. Det er tankevækkende at tænke på og der er ikke noget at sige til, at myndighederne på vores vegne har været skrækslagne for den nye ”ukendte” virus og af al magt har forsøgt at undgå at sygehusene brød sammen og skulle afvise eller prioriter behandling af de Corona ramte, som man har set det i andre lande.

Der bliver selvfølgelig et politisk opgør nu bagefter om prioriteringen – kuren skulle jo nødig koste flere liv end sygdommen - for der er rimelig styr på Coronaen, mens de gængse sygdomme som slår 1000er ihjel, kræft, luftvejssygdomme, hjertekar sygdomme er forsømte og der kommer vi forhåbentlig slet ikke op med Coronaen, når og hvis vi passer på og holder afstand, som det hedder.

I det hele taget kunne jeg ønske at der kom lidt mere proportion og relativitet ind i anskuelsen af Coronanens hærgen.

Jeg drømme også om, at man vil tage erfaringer om livsstil og forbrug med over i tiden efter Coronaen, særligt med henblik på de klimatiltag, som jo stadig ligger og venter på at blive foranstaltet og effektueret for fremtiden.  

Det er meget tungt mentalt konstant at blive bombarderet med dødstal og prognoser og overvejelser om Coronaens betydning. Man kan med fordel nøjes en 1 eller 2 opdateringer i døgnet og så ellers gøre noget andet. Derfor ser vi jo også en stor opslutning om fx fællessang og tiltag, som kan fylde os med håb og glæde trods alt. Det er nødvendigt og godt.

Jeg læser i Corona-tiden et stort 3 binds værk om Eline Bojsens Erindringer udgivet af oldebarnet Anna Bojsen-Møller. Eline Bojsen skrev gennem godt 30 år fyldige private dagbøger om sit liv som præstekone og livet i en præstegård med mange tjenestefolk og menighedsliv. Det foregår fra ca. 1830 – 1860 en interessant tid kirke- og landshistorisk og giver et særdeles nært indtryk af livsforholdene dengang. De levede meget tæt og småt. Både i præstegårdene og på herregårdene var boligforholdene kolde og klamme og sygdom huserede blandt høj og lav – ingen gik fri. Selvfølgelig var de fattige hårdest ramt og Danmark var fattig dengang. Mange fik en masse børn ofte en 8 – 12 stk. men ofte døde halvdelen eller flere og altid var der nogen, der var ramt af sygdom og svævede mellem liv og død, også de voksne skrantede ustandselig fysik og mentalt.

Det er tankevækkende at læse om særligt i disse tider – sygdom er jo altid en katastrofe for den enkelt og dem den rammer. Men de levede. Det kendte ikke til andet. Det var et vilkår for alle. Lægen blev kun tilkaldt – jeg havde nær sagt, når det var for sent – han kostede jo penge, men ofte kunne de ikke stille meget op – åreladning var almindelig og salver blev smurt på maven og andre steder, igler blev påsat. Der er sket ufattelig meget lægevidenskabeligt på små 200 år. Ja, særligt de sidste små hundrede år.

Går vi lidt længere tilbage har vi her i Vissenbjerg Kirke gravmindet over præsten Chr. Naur 1624-1703 og hans familie. Hvorfra brevet overskrift er hentet. Han var gift med 2 kvinder og de fik 9 børn. 1. kone og 6 børn døde i forskellige alder. Det var vilkårene for mange familier også dengang, som i 1800-tallet.

I min egen familie er min gamle mor enebarn, skønt hun havde 3 søskende. De 3 søskende, heraf et tvillingepar, døde som ganske små af lungebetændelse. Det var inden penicillinen kom i brug. Når jeg tænker på det, må jeg sige at jeg er en heldig mand at jeg er til.

Vi er heldige og lever et heldigt sted på jorden her i Danmark på mange måder. Selv nu hvor alt er lukket ned og vi bliver banket økonomisk tilbage, vil vi rejse os uden de store omkostninger generelt.

Når døden slår til, er det en katastrofe i et moderne menneskets liv, skønt vi godt ved at døden er livets visse ledsager, vi er bare blevet vænnede til, forkælet kan man sige – heldigvis – at lægerne kan kurerer det meste og dog.

Håbet og troen på at det nok skal gå er vigtigt. Johannes Møllehave og Benny Andersen gav en samtalebog om døden titlen: Det skal ende godt! Lidt fræk og frimodigt, men faktisk er det kristendommens kernebudskab. Det skal ende godt også selvom det kan se sort og trængt ud.

I kirkens traditionen er det påskens budskab om Jesus opstandelse fra de døde, der skaber håbet og troen på at livet er stærkere end døden i os og den ældgamle tanke om, at de døde tager Gud hjem til sig i sin himmel, i paradiset, som jo stadig gælder, særligt når vi står ved kisten og graven.

Nogle gange skal man i livet ned i mørket for at komme op i lyset, man skal se døden i øjnene for at kunne leve, man skal have grædt for at kunne grine rigtigt, man skal kende til at være ked af det for at kunne være glad, sådan rigtig. Livet bliver til i sådan en dialektik eller vekselvirkning mellem livets vilkår og dit og mit liv.

Et historisk perspektiv, proportioner og relativitet er med til at sætte livet i relief, glas og ramme, som gør at vi kan leve livet trods alt.                                                   Alt godt - Kærlig hilsen Peter

Udsigt fra graven -jættestue på Langeland

 

1. Dine cookie settings
Funktionelle cookies, marketing og tracking
Cookies der giver os mulighed for at analysere webstedets anvendelse, så vi kan måle og forbedre ydelsen, og cookies der bruges af reklameselskaber eller annoncerende selskaber til at slå annoncer op, som er relevante for dine interesser.
 Alle

Nødvendige cookies
Cookies der er nødvendige for sidens funktionalitet.
 Nødvendige


2. Dette website anvender cookies

En cookie er en lille tekst-fil, som vi gemmer på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren.
En cookie indeholder kun tekst, er ikke et program og indeholder ikke virus.

3. Formål med cookies på vores website:
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvendes cookies således som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.

4. Sådan sletter eller blokerer du for cookies i din browser
minecookies.org/cookiehandtering


5. Liste over brugte cookies:
NavnFormålUdbyderUdløber

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik.
Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Få flere oplysninger

OK Læs mere