Påskeprædike 2020

Påskeprædiken 2020 i Coronaens tid.

Af sognepræst Peter Lindholt Jessen, Vissenbjerg

Tekster: Mattæus kap. 28 v. 1 – 8 - Salmer i Salmebogen nr. 236 – 238 – 234.

Påskemorgen er kristendommens store dag. Jesu opstandelse er ikke bare påskedramaets højdepunkt, men også centrum, udgangspunktet, for den hele den kristne kirkes væren og virke i verden i alle dens forskellige afskygninger, ortodox, katolsk, protestantisk, evangelisk og hvad Ånden ellers får folk til at tro.

Hvad stiller vi op med opstandelsen? Det er det store moderne spørgsmål. Det kan godt være at coronaens hærgen verden over, som flere mener, har bragt døden på banen igen i manges bevidsthed og stiller vores planlagte og rutineprægede velfærdsliv i et nyt perspektiv.

Men sagen er at døden jo altid har været et vilkår for livet, men blot har ført en lidt tilbage trukken tilværelse. Kristendommens prædiken, påstand, til tro og afgørelse, om opstandelsens mulighed er og har altid været en provokation til forargelse for nogle og stor glæde andre.

Grundtvig som har skrevet påskesalmen over dem alle Påskeblomst! hvad vil du her (nr. 236 i Salmebogen) siger det sådan:

Kan de døde ej opstå,

intet har vi at betyde,

visne må vi brat i vrå,

ingen have skal vi pryde;

glemmes skal vi under muld,

vil ej vokset underfuld

smelte, støbes i det dunkle

og som lys på graven funkle.

 

Grundtvig knytter til ved Paulus, der som den første, historisk, skriftligt nedfælder hvad, ikke-opstandelse betyder. Han skriver i 1. brev til menigheden i Korinth kap. 15 at hvis der ikke er nogen opstandelsen, så er troen tom og vi kommer til at stå som falske vidner om Gud – og det var det værste for Paulus. Det er også Paulus – ovenikøbet i samme brev kap. 1, der skriver om korsets dårskab og tåbelighed og Guds visdom og kraft.

Jeg tænker, der er stor indsigt og forståelse at hente både hos Paulus og Grundtvig.

Den svenske forfatter Patrik Svensson har skrevet en forunderlig bog om ålen – ”Åleevangeliet”, hedder den. Den fører læseren tilbage i barndommens fiskeri erindringer og vidt omkring i naturvidenskabelige, biologiske, erkendelser af ålens gådefulde liv. Og han rammer meget præcist når han skriver om kristentro (s. 188-198): Farmor troede på Gud… Hun gik ikke i kirke, Gud troede hun på og jomfrufødsel og genopstandelse. Samt et liv efter dette, hvor hun ville møde sin mor og far, ældre søskende og sin mand. Hun troende også på nisser. Hun havde set en da hun var i femtenårsalderen…… Jeg troede ikke….. Far troede heller ikke…… Han troede hverken på Gud eller nisser. Det var kun, når det kom til ålen, at vi blev usikre…. En ål kan dø og derefter leve igen. ”De er underlige, de ål,” sagde far. Og han virkede altid lidt henrykt, når han sagde det, som om han havde brug for det gådefulde. Som om det udfyldte et tomrum i ham. Og jeg lod mig overbevise.

Det er gennem det nødvendige gådefulde og hemmelighedsfulde at Svensson, forfatteren, kommer til troen. At tro er at nærme sig det hemmelighedsfulde, der ligger hinsides sprog og følelser. Han får netop Paulus med ordende om dårskab, tåbelighed og Guds kraft til at artikulere det. Og det er jo det sproget, ordene, kan.

Troen ligger på denne underlige måde bagved sproget, fornuft og følelserne, som tillid. Altså troen er en forudsætning for hele livet. Uden tro, tillid, går livet ikke. Vi forvirres bare af ordet tro, fordi vi tror, at tro er noget vi gør, når vi ikke ved besked og er på fast grund, som vi er skolede til. Men det er en anden form for tro. Det er skole-tro – uvidenhed. Tro som videns modsætning. Kirke-tro er tvivlens modsætning – tro som fast tillid, trofasthed, på trods af vakkelmod, vantro og anfægtelse, som vi selvfølgelig har som mennesker. Den tro har vi brug for lige nu.

Stærkest kommer troen, tilliden, til orde i sangen, tænker jeg. Derfor er sang også så populær i disse usikre Corona tider. Sangen giver os mulighed for at udtrykke netop tro på at det nok skal gå, sammen - hver for sig, som det hedder i disse tider.

Det er meget spændende, hvad der sker med os erkendelsesmæssigt, sjæleligt, når vi synger og lader os fylde af gode ord og toner, budskaber og melodier. Vi har godt at det, får det bedre i hvert fald.

Det er også det evangeliet – påskeevangeliet – skal: at vi skal få det bedre. Evangeliet er til trøst og livsglæde, trods alt.

Så, når vi høre om kvinderne, der kommer ud til graven, hvor de havde lagt liget af den korsfæstede Jesus fra Nazareth, og finder graven tom, så er det et glædesbudskab. Den tomme grav tydes som en manifestationen af opstandelsen i en virkelig verden for troen. ”Kom og se hvor han har ligget!” Siger englen (i den nye oversættelse).

”Ja, påskens budskab er et ord om, hvad der aldrig sker på jord

Og det et ord helt stillet blot og værgeløst mod verdens spot” (nr. 238 af Aastrup)

Dette vilkår anede allerede Paulus om korset og en Gud der lader sig slå ihjel. Men han anede også troens kraft, Guds visdom, i tåbeligheden.

Jeg vil i tråd med Grundtvig såkaldte mageløse opdagelse sige: Troen kan via ordene til os skabe en poetisk forvandling i os, der giver os ja ord, sprog, billeder, trøst, mod, håb, glæde og liv, som i Påskeblomst.

Naturen understøtter dette lige nu med sin forvandling af dødt til liv. Det er forår!

”Som forårssolen morgenrød,

stod Jesus op af gravens skød

med lys og liv tillige;

derfor så længe verden står,

nu efter vinter kommer vår livsalig i Guds rige (nr. 238)

Det sker i et øjeblik, ved den sidste basuns lyd, som det lyder i apokalypsens, der har inspireret, Bach, Mozart, Händel, Beethoven m. fl. i musikken. Eller i det berømte Jesus ord om hvedekornet, der må lægges i jordens mørke, gemmes og glemmes for at spire og vokse – ligesom mine kartofler gør det.

Det er er denne livskraft, Gud, der sætter sig igennem i livet, i naturen og i evangeliet om Jesus, hvis vi tør tro og gå hinsides sprog, fornuft og følelser.

Hvad stiller vi moderne mennesker op med opstandelsen? Vi synger det, tror det, bekender det:

Han er sandelig opstanden – Glædelig påske!

1. Dine cookie settings
Funktionelle cookies, marketing og tracking
Cookies der giver os mulighed for at analysere webstedets anvendelse, så vi kan måle og forbedre ydelsen, og cookies der bruges af reklameselskaber eller annoncerende selskaber til at slå annoncer op, som er relevante for dine interesser.
 Alle

Nødvendige cookies
Cookies der er nødvendige for sidens funktionalitet.
 Nødvendige


2. Dette website anvender cookies

En cookie er en lille tekst-fil, som vi gemmer på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren.
En cookie indeholder kun tekst, er ikke et program og indeholder ikke virus.

3. Formål med cookies på vores website:
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvendes cookies således som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.

4. Sådan sletter eller blokerer du for cookies i din browser
minecookies.org/cookiehandtering


5. Liste over brugte cookies:
NavnFormålUdbyderUdløber

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik.
Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Få flere oplysninger

OK Læs mere