2. Prædiken under indtryk af Corona marts 2020

  1. Prædiken under indtryk af Corona marts 2020

Maria Bebudelse og Lovsangen hos Lukas kap.1; Palmesøndag Johs. 12.

Ved sognepræst Peter Lindholt Jessen, Vissenbjerg.

Salmer fx” Nu kom der bud fra englekor” nr. 71 og ”Se, hvor nu Jesus træder, hen til den morderstad” nr. 176.

Tiden går også i Corona-tiden. Det er vigtigt, tænker jeg, at vi holder os orienteret og følger med i verdens gang.

Kirkeåret og søndagens fortællinger som en grundklang under min verdens gang. I evangeliets fortællinger lever vi og orienterer vi os som kristne. Det er en dejligt, ja livsbekræftende, afveksling fra TV og mediers monotone orienteringer om tidens gang, uden særlig refleksion, kritik, analyse og vurdering. Det begynder at komme –”Klogeågerne” – er begyndt at ytre sig. Det er forfriskende og også lidt anstrengende, som altid, men nødvendigt.

Som jeg skrev om sidst, er virus, sygdom, en del af livet.

Vi moderne mennesker er ikke vante til at sygdom, bakterier eller virus, sådan tager over og sætter dagsorden i verden. Det er grufuldt og skrækindjagende.

I den situation er det vigtigt at kunne forstå sig selv som et Guds barn, tænker jeg, at livet som Gud iflg. Bibelen har skabt, jo går sin gang i verden og vi med den. Paradis er vi smidt ud af. Vi lever i verden, hvor livet går for sig.

Men med kristendommen har Gud – livets skaber selv – plantet en fortælling, nemlig om sin søn Jesus fra Nazareth, Marias dreng, og om at kærligheden, troen og håbet er vigtigere end alt andet i livet, når det kommer til stykket – og det gør det jo, før eller siden.

Som min kone sagde forleden: Ja tro, håb og kærlighed er vigtig ikke mindst i disse tider, hvor vi slider på hinanden i huset og familierne – mest håb i disse tider!

Vi skulle have haft konfirmandweekend denne weekend og lavet gudstjeneste og prædiket over Maria Bebudelse (MB) sammen som led i konfirmationsforberedelsen.

MB er jo fortællingen om hvordan ærkeenglen Gabriel bliver sendt til en ung pige Maria i Nazareth i Galilæa, som får at vide at hun skal føde Guds – den højestes - søn. Det er jo noget at en besked – og vigtig – for det er hele grundforudsætningen for kristendommen: at Gud – livet selv – lader sig føde ind i verden i sin søn Jesus.

Mange moderne mennesker anser undfangelses-evangeliet som mærkeligt i betydningen sær og underlig. Mærkelig er den – men bemærkelsesværdig og et under! For den kombinerer selve livsunderet, forplantningen og undfangelsen, som vi kender fra vores eget liv og som vi jo kan se og følge så livagtigt i naturen lige nu, med det guddommelige.

Kingo, som jo har ejet Vissenbjerg kirke sammen med sin kone på Fraugdegård, har skrevet salmen om denne begivenhed. Originalen er på 9 spændende vers iflg. Kingos Psalmebog, i dag nøjes vi med 6 men de er også fine.

Jeg tænker at forplantningen, modtageligheden, undfangelsen, disse grundlæggende tilstande for livet blive artikuleret både i salmen, Maria Bebudelse og Marias Lovsang, som er det evangelium der skal prædikes over.

Maria bryder ud i en takke-sang, i sine omstændigheder af frugtsommeligt svangerskab, sammen med sin gravide kusine Elisabeth, hos Lukas. En storslået takkesang om at hun skal føde Guds, den højestes søn, som nu vil dele livet i verden med alle slægter til alle tider med, ja, tro, håb og kærlighed, vil jeg sige.

Særlig et vers hos Kingo synes jeg vi skal tage med os: Maria synger og vi med hende:

” O Herre Jesus, lad din Ånd

mig kraftig overskygge,

bered mit hjerte ved din hånd,

at du deri kan bygge,

at også jeg kan åndelig

undfange dig

og aldrig fra dig rykke.” nr. 71 v. 5

Det er jo en bøn om at Jesus skal forplante sig åndelig i mit syngende hjerte – altså at jeg skal tage hans besked om kærligheden og håbet og troen til mig – i disse uger aktuelt måske mest håbet om og troen på at vi snart får normale livsforhold og tilstande igen – tålmodighed og udholdenhed.

Får man i disse tidlige forårsdage blik for og øje på denne grundtanke i livet om forplantning og undfangelse, så er der meget livsmod, håb og tro at hente også i naturen. Naturen understøtter evangeliet lige nu.

Fødsel, tilblivelse, eller skabelse, hedder egentlig genese på græsk. Et geni er således en der føder, ser og får, gode ideer, gennem erkendelsens forplantning, for nu at blive lidt i det genetiske sprogbrug. Det er sådan noget vi mennesker kan – enestående evne. Genialt.

Det er den samme – blot sproglige - erkendelse af livets grundforhold – Maria Bebudelse og den forestående påske spiller på i evangelierne. Sproget er uomgængeligt vigtigt for vores menneskelige opfattelse og velbefindende af og i verden.

Palmesøndag kommer kærligheden i skikkelse af Jesus en forårsdag til den store by, som i år, 2. tekstrække, evangeliseres ved fortællingen om Maria, Jesu veninde, som salve Jesus med den meget kostbare nardus olie, af overstrømmende kærlighed.

Og så kulminere det i den dramatiske påskeuge med Jesu opstandelse påskemorgen, hvor livet sejre over døden, sådan som vi ser det i naturen hvert år ved forårstid.

Opstandelsen finder sted også i dit og mit liv, er kristendommens prædiken til os i tro, håb og kærlighed. Den, der tør, kan, vil tro dette – lader sig befrugte og undfange den tanke - er gået over fra døden til livet. Det vil jeg vende tilbage til i en kommende påske-prædiken.

I hvert fald har sangen jo fået en mærkelig opmærksomhed i disse uger. Det kan mærkes og er dejligt at tage gode ord i munden og synge dem ud sammen til musik.

Netop når vi synger sker den stærkeste og kraftigste forplantning og undfangelse erkendelsesmæssigt! Det er derfor vi synger så meget sammen til en gudstjeneste.

Det er vigtigt at følge med i verdens gang og at få sat ord på livet og situationen og det skal helst være i samtale i dialog, analog, snak for ellers kan man blive overfyldt med indtryk og ligefrem desperat og dårlig tilpas. Sluk for TV og mediernes nyhedsstrøm – gå en tur, se, hør, mærk, syng en sang:

 

Se, hvor nu Jesus træder

Hen til den morderstad

Enddog man ham bereder

Så grum et blodebad

Jeg bær og mine palmer

Til ærens konge frem;

Jeg sjunger mine salmer

O Jesus hør dog dem. (Nr. 176 v. 1 og 9)

 

 

 

1. Dine cookie settings
Funktionelle cookies, marketing og tracking
Cookies der giver os mulighed for at analysere webstedets anvendelse, så vi kan måle og forbedre ydelsen, og cookies der bruges af reklameselskaber eller annoncerende selskaber til at slå annoncer op, som er relevante for dine interesser.
 Alle

Nødvendige cookies
Cookies der er nødvendige for sidens funktionalitet.
 Nødvendige


2. Dette website anvender cookies

En cookie er en lille tekst-fil, som vi gemmer på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren.
En cookie indeholder kun tekst, er ikke et program og indeholder ikke virus.

3. Formål med cookies på vores website:
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvendes cookies således som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.

4. Sådan sletter eller blokerer du for cookies i din browser
minecookies.org/cookiehandtering


5. Liste over brugte cookies:
NavnFormålUdbyderUdløber

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik.
Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Få flere oplysninger

OK Læs mere