At være kirke i en coroanatid

At være kirke i en coronatid.

To munke sad engang og læste sammen i en gammel bog, hvor visdommen og sandheden stod skrevet. De læste ordene: Ved verdens ende skal der være et sted, hvor Himmel og jord mødes, og hvor den store lykke er at finde. De to munke besluttede, at de ville søge dette sted og ikke vende om, før de havde fundet det. Således vandrede de to gennem verden, bestod utallige farer, led alle de afsavn, som en vandring gennem hele verden fordrer; og alle de fristelser, som kan lede et menneske bort fra dets mål, afviste de. En dør skal der være dér, sådan havde de læst. Man skulle bare banke på, så var man hos Gud. Til sidst fandt de da også, hvad de søgte. De bankede på døren. Med bævende hjerte så de døren gå op. Og da de trådte ind og løftede deres øjne, befandt hver af dem sig i sin egen klostercelle. Så forstod de: Det sted, hvor Himmel og jord mødes, hvor den store lykke er at finde, ja hvor Gud kan mødes, er ikke ved verdens ende, men her på denne jord, på det sted, hvor Gud har sat os.

Ovennævnte historie læser vi givetvis med særlige øjne denne tid hvor frygten for coronavirus fylder hele vores dag, og de fleste af vore tanker. Sammen holder vi afstand og er på den måde i et vist mål at ligne med munke, i hver sin klostercelle. Altid med Gud, læser vi her.

Vi har i denne tid, hver især, skønt adskilte, mange muligheder for at forbinde os med vores lokale kirke, som vi kender så godt, og nu savner at kunne mødes i, ved både medgang og modgang. Disse dage er kirken aflåst – vi kan ikke mødes. Og, hvordan da være kirke?!

Synligt, på gåture, vil I kunne se vi flager ved kirken i påskedagene, og markerer højtiden. Kirkens klokker lyder morgen og aften. Det kan høres langt omkring.

Derhjemme, kan man hver dag holde fast i gode ritualer. Ritualer er vigtige, det ved vi: de fastholder sind og tanke i et fællesskab på tværs af tid og rum.

Ritualets styrke og livgivende kraft kan vi læse om allerede i Skabelsesberetningen, 1. Mosebog. Her læser vi nemlig: Den fjerde dag kaldte Gud på solen og månen og alle de himmellys der er mindre: stjernerne. Gud anviste dem deres baner for at man kunne beregne tiden efter dem. Sådan skabte Gud tiden, han skabte højtider, dage og år.

I en genfortælling om netop fjerde skabelsesdag, af Anne Sofie Seidelin, læser vi videre: Først tænkte Gud på højtiderne, de vigtigste tider, fordi de er fælles for mennesker. Foroven går solen og månen og stjernerne over himlen og udmåler med nøjagtighed tiden, stjernetiden, som altid er den samme. Nede på jorden er der mange slags tid; hver blomst har sin tid, og sådan er det også med mennesker. Når det er højtid falder jordtiden og himmeltiden sammen, og alle mennesker, om de er glade, bedrøvede, syge eller raske, falder deres tanker i slag, og de gør alle det samme, fordi de ved højtiden er kommet. Og hvis højtiderne engang skulle forsvinde, ville menneskene blive meget ensomme og fremmede for hinanden. Derfor, siger bibelen det først og fremmest var for højtidernes skyld Gud satte stjernerne på himlen. Men, dernæst skal der også være et skel imellem nat og dag, mellem i går og i morgen, så der kan være frem og tilbage i tiden, ligesom der er op og ned i rummet under himlen.

I den forestående påske vil der i både Radio og Tv være gudstjenester at følge. I hverdagene der jo også følger, er der som sagt ritualets mulighed derhjemme! Et ritual/ mange ritualer, at give dagen sin højtid med. Lad vores salmebog komme til hjælp. Her er en særlig afdeling for Bønnebogen med mange, mange gode bønner til hver eneste dag, og særlige livsområder. Man kan, aftale med andre, et bestemt klokkeslæt hvor man læser i salmebogen, beder Fadervor, og synger en salme eller to. Det er vigtigt der synges!! Om det lyder godt eller ej: det er livgivende og lindrende at synge. Daglig andagt kan holdes alene, eller efter aftale med andre: et kristent fællesskab til håb, mod og trøst, skabes derved, og hver dag får på den måde sin højtid.

                                           Karin Dahm Mortensen

 

 

 

1. Dine cookie settings
Funktionelle cookies, marketing og tracking
Cookies der giver os mulighed for at analysere webstedets anvendelse, så vi kan måle og forbedre ydelsen, og cookies der bruges af reklameselskaber eller annoncerende selskaber til at slå annoncer op, som er relevante for dine interesser.
 Alle

Nødvendige cookies
Cookies der er nødvendige for sidens funktionalitet.
 Nødvendige


2. Dette website anvender cookies

En cookie er en lille tekst-fil, som vi gemmer på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren.
En cookie indeholder kun tekst, er ikke et program og indeholder ikke virus.

3. Formål med cookies på vores website:
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvendes cookies således som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.

4. Sådan sletter eller blokerer du for cookies i din browser
minecookies.org/cookiehandtering


5. Liste over brugte cookies:
NavnFormålUdbyderUdløber

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik.
Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Få flere oplysninger

OK Læs mere