Corona prædiken

Corona – tanker – en prædiken under indtryk af Covid – 19.

Af sognepræst Peter Lindholt Jessen, Vissenbjerg

Det er ikke første gang i historien at mennesket må slås med sygdom, bakterier og virusser, epidemier, pandemier.

Vi har rimeligt styr på sygdom i moderne tid. Nok overmandes vi jævnligt af influenza, men det lever vi dog med, skønt der årligt – selv i Danmark – dør mellem 1000 og 2000 mennesker af det. Der er historierne om pest i middelalderen, kolera, tyfus, kopper, den spanske syge etc. og deres dødelige konsekvenser.

Men så pludselig dukker Cocid-19 – Corona virus op. Hvad er nu det? Vi står famlende overfor bekendtskabet og må lytte til eksperterne og følge deres råd.

Politikerne iværksætter historisk voldsomme foranstaltninger: Danmark lukkes ned, som det hedder, for at undgå en eksponentiel vækst af smittede og dermed belastning af sygehusene, som kan forhindre at sundhedsvæsnet kan tage sig af de kritisk syge. Det vil være et slag mod velfærdstaten, hvis ikke de, der har behov kan blive behandlet i velfærdssamfundet Danmark. Det tør og vil vore politikerne, forståeligt nok, ikke risikere.

Også kirkerne er lukket ned, ja bogstaveligt talt er dørene låst. Det er ikke helt til at forstå. Var det ikke netop i nødens, skrækkens og angstens tid at vi kunne have brug for at søge ind i kirkerummet og hente styrke i det vidnesbyrd, der er at hente der åndeligt og man kunne synge eller læse en salme og høre et Guds ord.

Fx Befal du dine veje nr. 36 – det vil være dumt at kalde til gudstjeneste på sædvanlig vis, men man kunne godt sidde med god afstand – en bænk imellem, 2 på hver, eller forskudt og synge sagte og tale sammen i det store historiske rum med musik til.

Den tyske præst Poul Gerhardt skrev ”Befal du dine veje” i 1653. Han var kommet til den lille tysk by Mittelwald, som præst i 1651. Den var hårdt ramt af 30 årskrigen, brand og pest. 245 hustande var blevet til 42, så der var nok at se til sjælesørgerisk. Måske er salmen skrevet som en hjælp til at komme videre efter denne katastrofe i mange menneskers liv, i hvert fald har salmen, som egentlig er på 12 vers, gennem generationer fungeret både til national, samfundsopbyggelse, og individuel håb. Læs og synge den Nr. 36 i Salmebogen. Gerne til Leo Hasslers melodi fra 1601, som også Bach bruger i sin Matthæus Passion til Gerhardts tekst, Den kan også synges på: ”Jeg ved, på hvem jeg bygger”, som mange ældre kender.

Det er gennem sproget, ordene, vi synger sammen og siger til hinanden, at det bliver muligt for os at håndtere livet og også leve med fx sygdom og ulykke.

Det er ”Befal du dine veje” et unik eksempel på. Salmen er en stærk og karsk prædiken til dig, der læser og synger om at uanset, hvordan det går dig og hvad der sker: ”Du er dog ej den herre som alting råde bør, Gud monne scepteret bære og alting vil han gør.”

Vi er nok opdraget til fri vilje og handle mulighed, men alle kommer dog til kort, om ikke før så ved døden. I bibelsk forstand havde vi kun den frie vilje før syndefaldet.

Gud er også et ord i sproget, et begreb. Siger det os noget i dag i forbindelse med fx Covid 19? Både og.

Det kommer an på dels, hvem du er og hvad du vil sige og gøre, dels, ikke mindst hvordan du spørger.

Du skal fx lytte godt til biologer og læger, som ved meget om virus og smitte og gøre som de råder dig til, tænker jeg.

Hvor kommer Gud så ind i sproget og billedet? Ja, det gør Gud, når du i et personligt og større perspektiv vil prøve at forstå livet og de vilkår du er underlagt.

Jeg tænker, at Gud sprogligt begrebsligt kan oversættes med ”livet selv”. Udtrykket livets Gud brugt om Gud er ganske almindelige både i Bibel og Salmebog. Jakob Knudsen siger fx i ”Se nu stiger solen af havets skød –”Livets Guds mig skærmer, jeg er hans barn, ud hans hånd mig river af dødens garn.” DS 754 v. 6. Løgstrup mente at det moderne menneske kan erkende og forstå Gud, som magten, kraften, ånden i alt hvad der er til, til at være. Så ”livet selv” tænker jeg er et passende udtryk for Gud.

Mennesket er en del af livet. Der er en voksende forståelse for at livet på kloden – den blå planet – er et sammenhængende økologisk system og at det har konsekvenser for vores liv, gøren og laden.

Også bakterier og vira er en del af livet i verden, som vi skal leve med og det gør vi og har gjort i årtusinder – uden dog at vide, hvad vi nu ved om bakterier og vira. Det er faktisk ganske nyt i menneskets erkendelse af verden.

I årtusinder har generation efter generation fortalt og lyttet til Bibelen gamle fortællinger om Gud, der skaber verden, livet og menneskene. Vi har i den kristne europæiske kultur navigeret, orienteret og indrettet os efter Bibelen og selvfølgelig særlig beretningerne om Jesus fra Nazaret, Guds søn, Messias, Kristus og verdens frelser, redningsmand iflg. kristendommen.

Disse fortællinger fra ”Det nye Testamente” har gennem tiden e. kr. skullet styrke troen, tilliden til Gud, indgyde håb, fremadrette os med frimodighed og gøre kærligheden, som er det største i kristendommen, levende iblandt os i levende live.

Kernefortællingen er påskeevangeliet om Jesus, der som Guds søn, bryder dødens magt over livet ved sin opstandelse fra de døde. Den bliver læst eller klinger i hvert fald med ved hver en jordpåkastelse. Af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå – ligesom Jesus gjorde det, vil jeg tilføje.

Ligesom ulykker, sygdom og død er en del af livet i verden. Paradis er vi jo smidt ud af. Så er bakterier og vira som forårsager og udløser sygdom og død, epidemier, ja pandemier en del af livet, som vi mennesker også er en del af.

Vi har dog, synes vi nok, det fortrin at vi har sprog og derigennem håb og tro, som kan styrke os i livet. Vi er formentlig de eneste skabninger som tillægger livet en mening ud over forplantningen. Vi har fx begreb og ord for det gode, skønne og sande. Det er der ikke andre skabninger der har. I flg. Bibelen lagde Gud, håb, længsel, drømme, visioner, fantasi, indignation i os gennem sin ånd, som han blæste i os på skabelsens dag. Vi er skabt i livets Guds billede!

Jesus siger om sig selv i Johannes evangeliet kap 14: Jeg er vejen, sandheden og livet., hvormed Johannes lader Jesus samle op på hele sit virke, mål og projekt.  

 

 

1. Dine cookie settings
Funktionelle cookies, marketing og tracking
Cookies der giver os mulighed for at analysere webstedets anvendelse, så vi kan måle og forbedre ydelsen, og cookies der bruges af reklameselskaber eller annoncerende selskaber til at slå annoncer op, som er relevante for dine interesser.
 Alle

Nødvendige cookies
Cookies der er nødvendige for sidens funktionalitet.
 Nødvendige


2. Dette website anvender cookies

En cookie er en lille tekst-fil, som vi gemmer på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren.
En cookie indeholder kun tekst, er ikke et program og indeholder ikke virus.

3. Formål med cookies på vores website:
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvendes cookies således som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.

4. Sådan sletter eller blokerer du for cookies i din browser
minecookies.org/cookiehandtering


5. Liste over brugte cookies:
NavnFormålUdbyderUdløber

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik.
Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Få flere oplysninger

OK Læs mere