Dåben

Om dåben

Ved sognepræst Peter Lindholt Jessen, Vissenbjerg.

Dåben er et ritual, som i kristendommen betyder at barnet(mennesket) bliver en del af Guds fortælling om menneskets og livets gang i verden, som vi finder den fortalt i Bibelen.

Dåben betyder at vi må leve med det håb og den tro tilgivelsens mulighed (syndernes forladelse) giver os. Gud, livet og kærligheden er stærkere og større end døden og os.

Dåben rummer 3 forhold i ét ritual

  • Vi går i kirke og viser det nye liv, barnet, frem for verden og menigheden.
  • Vi giver barnet navn. Det fødes ind i en familie og sættes i en slægt og i et samfund.
  • Barnet blive et Guds barn, synligt, hørligt og mærkeligt med ord og vand.[1] Den lille nye fortælling som barnet er bliver en del af Guds store, stærke, fortælling.

Det er Jesus, Guds søn, der har givet os, indstiftet dåben. Derfor kaldes det også et sakramente – en hellig handling. Dem har vi 2 af. Dåben og nadveren er sakramenter i Folkekirken.

Jesus døber ikke selv nogen og godt for det! De ville jo bare tro de skulle være paver eller var særlig vigtige. Derimod er dåben bevidnet bibelsk i dåbsbefalingen fx Mattæus kap. 28,16 f. og hos Markus kap. 10,13 –” Jesus og de små børn”. Samt omtalt en lang række steder, særligt i Apostlenes gerning og i brevene i Ny Testamente.

Jesus blev selv døbt af Johannes Døber med vand: se. Fx Markus kap. 1. Dåben findes også i andre religioner og kulturer som en begyndelses- og indlemmelseshandling. I kristendommen bliver dåben, siger Jesus, en Helligåndsdåb. Helligånden er den ånd og kraft, der gør at vi kan døbe i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, ja, tale, synge, om livet og kristendommen, holde gudstjeneste i det hele taget og det kan styrke os i livet.

Alle dåb er barnedåb, tænker jeg, fordi Jesus har sagt: ”Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.” Markus kap. 10 v.15. Dåbens grundlag er derfor den tro, tillid, som kun det lille barn kan udvise og udleve. Barnet kan ikke andet end tro[2]. Tro betyder tillid. ”Som barnet finder det ved moders bryst, i din søde stemme…”, Salme nr. 289 i Salmebogen.

Tillid til at forældre og andre voksne vil tage sig af det. Barnet er udleveret til livet, skænket og givet til forældrene i tro. Forældrene har fået et barn og barnet har fået sine forældre. De store begivenheder i livet får man altid! De kommer til en. Børn, kærester, ægtefælle, familie, ja arbejdet, hus og hjem – det daglige brød! Som vi i tro og tillid beder Gud give os.

Det at et barn, nyt liv, kommer til verden, er så stor og vigtig en begivenhed at man til alle tider, i alle kulturer, har markeret det og fejret det. Det går jo heller ikke hverken sporløst eller umærkeligt for sig.

Derfor går vi som kristne op til sognets kirke - i livets, dødens og kærlighedens hus - og viser det nye liv frem, modsiger døden og gør troen/tilliden og kærligheden – det at elske og tilgive - gældende som det vigtigste i vores liv med hinanden.

I gamle dage fandt dåben sted i dagene efter fødslen, så efter en månedstid og nu er barnet ca. 3 – 4 måneder gammelt og forældrene har overskud til at holde den vigtige og gode fest sammen med familie og venner.

Om Dåbsritualet i Vissenbjerg kirke

Barnet føres festligt ind i kirken til musik ved gudstjenestens begyndelse. Menigheden, kirkegængerne og dåbsgæsterne rejser sig og alle smiler og er glade. Der er ikke noget så livsbekræftende som små dåbsbørn. En manifestation af selve livets mening. Forældre, faddere og dåbsgæster sidder øverst i kirken ved døbefonten.

Gudstjenesten indledes med en salme, bøn, hilsen og læsning og så har vi dåb. Dåben kan ligge lidt forskelligt i forskellige kirker. Der synges en dåbssalme og præsten stiller sig ved døbefonten med Ritualbogen og der holdes dåb.

Er der flere børn der skal døbes begyndes fælles med: lovprisning, bøn og læsninger, ligesom der afsluttes med Fadervor, velsignelse og en tale til forældre og faddere. Børnene døbes enkeltvis med korstegning og navnets offentlige proklamation af den, der bære barnet, Gudmor/-far.

Så følger tilspørgelsen om trosgrundlaget i form af trosbekendelsen, det korte, koncentrerede udtryk for hvad vi kristne tror, som blev formuleret helt tilbage i Oldkirken, i de første århundreder, da man fik brug for at kunne sige mere præcist hvad kristendom er tro på.

Tilspørgelsen er ikke noget forhør og slet ikke en eksamen, men netop en bekendelse, en offentlig tilkendegivelse af hvad vi tror, nære hjertets tillid til, og som forældrene ønsker at dette barn skal være en del af - nemlig dybest set tilhøre og have fællesskab med den korsfæstede og opstandne Herre, Jesus Kristus. Det er dåbens kerne.

Dåben er i grunden en modsigelse af døden, som vi erfarer og ved er det endelige og finale i livet. At blive døbt er derfor at få det guddommelige perspektiv – det evige liv - lagt nedover og udover barnets liv og fortælling. Barnet er og bliver et Guds barn, skal være en del af Guds fortælling i verden, som strækker sig fra Skabelsen gennem livet og døden i verden og ind i Guds evighed, ifølge Bibelen.[3] Dåben er et øjebliks nedslag, glimt, indslag, af evighed i barnets og vores liv.

Kristendom betyder det sted (hus, af domus, latin) hvor Kristus har domænet, herredømmet, magten, bestemmer. Og mon ikke barnedåben blev efterspurgt tidligt i kirken, da de første kristne selv fik børn og ønskede at de skulle tilhøre Gud, sådan tænker jeg.

Efter tilspørgelsen, som er en ritualiseret[4] samtale, dialog, som inddrager og aktiverer både Gudfar/Gudmor, forældre og faddere og menighed, på sin ritualiserede måde, så døbes barnet i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Barnet genfødes med vand og Helligånd, som det hedder. Lige der ved vandoverøsningen på Jesus befaling og navnets nævnelse bliver det lille nye menneske, et Guds barn, synligt og hørligt, mærkeligt med vand, for os alle. Barnets lille liv og fortælling bliver en del af Guds store fortælling.

 

Hvad betyder det at være døbt?

At blive døbt betyder at vi, typisk en søndag formiddag, gør gældende at barnet må leve og fortælle sin historie i verden med Gud[5], som en Far, der passer på os og tager sig af os i livet og døden.

Livet i verden går jo for sig på godt og ondt, i et mangfoldigt skønt, undertiden grusomt, sammensurium at liv og glæde, bekymring og letsind, tungsind, sorg og latter, tro og tvivl – you name it!

Det eneste vi som mennesker ved, når vi bliver bevidste om det, er, at livet ender med døden. Det er i grunden det, vi ved dåben gør klart i ritualiseret form ved at modsige døden og derved styrke livet og livsmodet hos hinanden.

Kristendommen kommer til os – ”fødes” og prædikes - ud af en tom grav påskemorgen, hvor de havde lagt liget af den korsfæstede Jesus fra Nazareth. Evangeliet er en forunderlig stærk, enfoldig fortælling til tro, som egentlig kun et barn kan tro og nære tillid til.

Kan et barn tro? Barnet og vi kan ikke andet i vores udleverethed til livet![6] Uden tro går det ikke! ”Hvert et skridt du tar´så frit nu er identisk med din tro” nr. 15 i Salmebogen

Dåben, ja kristendommen er livs- og hjertetale – ”Guds nådes ord, som skænker os lyset og livet.” (Den danske salmebog nr. 695 v. 3) til håb, trøst og frimodighed i livet.

Som døbte må vi leve vort liv med Gud, med det guddommelige perspektiv på livet og evighedens øjeblikkelige indslag i tilværelsen. Vi har med Kristendommen fået døden på livets vilkår og mørket på lysets vilkår. Der er vendt om og op og ned på tilværelsens perspektiv, så at sige.

Det vi kan sige os selv: at døden har det sidste ord og sejre over livet, mørket fortrænger lyset, bliver modsagt. Gud har taget det sidste ord. Gud, livet og kærligheden selv, lover at være med os i evighed. Det skal ende godt og vi skal være glade, trods alt. Det tror og håber vi.

Det er den gave der ligger i dåbens sakramente til os og barnet. En gave som gives os, skænkes os, som vi skal pakke op og ud og bruge, undersøge, forundres, provokeres af i vores nysgerrighed og længsel efter det sande, gode og skønne i tilværelsen.

”Fra en dybblå kilde” vander Gud (dåbens/livets) gåde:

Evigt bærer os din nåde; Dåb er spirekraftig, dråbeformet nåde; Håb er hjertesprogets nåde – at din kærlighed skal råde – Gud!

(Fra nr. 844 i 100 salmer: ”Med favnen fuld af kærlighed.”)

Og/eller

Fyldt af glæde, bæven, undren er vi i din nærhed. Du, Gud, som bærer verdensrummets dybder, venter på de små og tar´ imod os.

”Ved dit værk, ved kærlighedens vilje,

er vi født på ny til liv i Kristus,

til et åbent liv i tro og tillid.” Nr. 448 i Salmebogen.

Tillykke med din dåb!

[1] Jeg tænker alle børn er Guds børn. Livet er Guds, for Gud har skabt det og opretholder det med sin ånd og magt. Gud er liv og kærlighed. Dåben er en mulighed for at få det bekræftet, som vi skal tage imod, fordi det styrker livet og fremmer frimodigheden hos forældre, familie og dåbsbørnene. Dåben handler ikke om Guds begrænsning/ afgrænsning.

[2] Tro kan betyde – Jeg er ikke helt sikker, men tror at… og så kan det betyder trofasthed, troskab, at være tro, tillidsfuld. Det er den sidste betydning vi bruger i kirken. Vor tro/tillid er bundet til Guds trofasthed over for mennesket og livet.

[3] Bibel betyder Bogen. Bibelen rummer de ældste og stærkeste fortællinger om livet og det at være menneske, der er kendt i vores kultur og civilisations historie. Andre kulturer og religioner har andre eller lignende helligskrifter, som mennesker kan høre og navigere efter. Bibelen, særligt Det nye Testamente fortæller hvordan det gik til da Gud – livet og kærligheden - blev mennesket i Jesus fra Nazareth og viste sig i verden i tid og rum.

[4] Ritualer er et særligt sprog, ligesom musik, kunst og poesi fx, som ikke har nogen egentlig fornuftmæssig hensigt i grunden. Ritualer bærer og rummer deres egen betydning/mening ofte netop i deres meningsløshed. Betydningen tilegnes af deltagerne, lige der hvor de er og som dem de er, børn, voksne, alle, i vores forskellighed.

[5] Ordet Gud er nærmest betegnelsen for livet selv, livets skaber, grund og grænse, som vi kender Gud fra Bibelen og vores liv i verden.

[6] Dåben er derfor også en formaning til de voksne og den voksende tillid til at vi selv kan klarer tilværelsen. Det kan vi ikke. Det er troen der bærer os gennem gode og onde dage. Det er barnet et lysende eksempel på.

1. Dine cookie settings
Funktionelle cookies, marketing og tracking
Cookies der giver os mulighed for at analysere webstedets anvendelse, så vi kan måle og forbedre ydelsen, og cookies der bruges af reklameselskaber eller annoncerende selskaber til at slå annoncer op, som er relevante for dine interesser.
 Alle

Nødvendige cookies
Cookies der er nødvendige for sidens funktionalitet.
 Nødvendige


2. Dette website anvender cookies

En cookie er en lille tekst-fil, som vi gemmer på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren.
En cookie indeholder kun tekst, er ikke et program og indeholder ikke virus.

3. Formål med cookies på vores website:
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvendes cookies således som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.

4. Sådan sletter eller blokerer du for cookies i din browser
minecookies.org/cookiehandtering


5. Liste over brugte cookies:
NavnFormålUdbyderUdløber

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik.
Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Få flere oplysninger

OK Læs mere