Et essay om gudstjeneste og liturgi

1

Arbejdet med Gudstjenesten

Et essay om gudstjeneste og liturgi

af sognepræst Peter Lindholt Jessen, Vissenbjerg, (Vittenberg i 2017).

Indledning

Det er tanken i koncentreret essay-form at pege på hvilke forhold, der særligt bør betænkes i arbejdet med at bringe den folkekirkelige gudstjeneste ind i fremtiden.

De forhold der trækkes frem er resultatet af års praksis, overvejelser og arbejde med gudstjenesten, som endte med en master i liturgik i 2016: Gudstjeneste og liturgik – til indkredsning af gudstjenestens grund, særligt hvordan og hvorfor vi holder gudstjeneste i Folkekirken, særligt om ord/musik og ritual.

Det er erfaringer og indsigter herfra som i dette essay bringes frem med henblik på at bidrage med indsigter, teori, begreb og metode, til bedste for arbejdet md gudstjenesten i fremtiden.

Liturgi er praktiseret teologi – den tænkning og handling omkring Gud, som udmønter sig i praktisering af gudstjenestens ritual.

Essayet falder i 3 hoveddele:

  1. Om gudstjenestens historie og kultur – fra kult, tempel, kirke, til protestantisk gudstjeneste – særligt omkring ord/Ordet, sang og musik.
  2. Om gudstjenesten i Folkekirken – hvad, hvordan og hvorfor?

Kristus som kirkens grund og fundament – Gudstjeneste for livet, ritualproduktion og paradokshåndtering1.

1 Qvortrup, 2011

2 "Ingen har guldtårer fældet, som ej glimt af guldet så" Hs. nr. 93

  1. Om gudstjenestens transcendens – virkning, ritual som sprog, begivenhed og erfaring.

Gudstjenestens historie og kultur

Det at holde gudstjeneste er formentlig en af de ældste social aktiviteter i menneskehedens historie. Gudstjenesten som kommunikation og social fænomen er historisk og kulturelt meget komplekst. Det er en stor vanskelighed og udfordring ved at arbejde med gudstjenesten.

"Thi fornyes kan som flyes, kun hvad end gammelt end er til"2

Hver søndag i gudstjenesten "står vi på skuldrene" af menneskets årtusinde gamle religiøse kultiske aktivitet. 2

Gudstjenesten - en times tid søndag formiddag - er en artikulering og krystallisering af kristendommen 2000 årige historie, liv, tænkning og teologi.

I den folkekirkelige, evangelisk lutherske gudstjeneste bør der - som i ethvert værk/poem - være en enhed, nemlig Kristus. Således også i gudstjenesten i dens forskellighed og der består en gensidig påvirkning mellem enhed og forskellighed, teologi og liturgi, som alle liturger/agenter bør tænke over og være bevidste om, skønt den træder frem og melder sig af sig selv i værket.

Det at kunne tænke gud, som en transcendent andet-hed i en extern kosmologi, at kunne tænke religiøst, hører givet evolutionshistorisk til et af de mest afgørende ryk i menneskehedens historie. 3

3 Hertil fx Bella, 1964; Donald,2012; Lundager Jensen, 2011 om menneskets evolutionistiske religionshistorie

4 Fx Andersen og Eriksen, 2015: Stendyssers funktion og arkitektur. Martin A. Hansen og Svend Havsten-Mikkelsens Orm og Tyr er klassisk i dansk sammenhæng.

5 Egen undersøgelse af brugen af musik og instrumenter i G.T.

6 Se fx Nehemiasbog kap. 8 i GT, som regnes for det ældste forskrift for en gudstjeneste.

I kristendommen forbinder Gud sig med virkeligheden og menneskene på en helt ny måde. Guds søn fødes ind i verdens tid og rum i skikkelse af Jesus fra Nazaret. Gudstjenesten skal udfolde hvad Kristus betyder.

I orienten, "vor civilisations vugge", havde man i polyteismens tidsalder mange altre og tilbedelses steder.

På vore bredde grader dyrkede man i Stenalder og Bronzealder og Jernalder guder, ånder, forfædre - ofrede. Moderne arkæologi arbejder i dag seriøst med teorier om jættestuer, stendysser og helleristninger som mulige religiøse ritual anlæg4.

Vi kan i sagens natur kun gisne om, hvordan det har fundet sted, men fund af artefakter fx musik instrumenter, trommer, fløjter, harper og horn fra fx stenalderen viser at musik, rytme og sang formentlig har været en vigtig del af det kultiske liv.

Vi kender fra Det gamle Testamente mange eksempler på musisk udfoldelse langt tilbage og med tiden med stigende intensitet og avanceret.5 Lyd, klang, sang, musik, rytme har spillet en væsentlig rolle i kulten til alle tider for at skabe ritualrum og holde sig på god fod med guderne, stemme dem.

Shamaner, præster, folk med særligt talent og færdigheder har skabt klang- og resonansrum for situationens stemning og gennem musik og kommunikation af budskaber dannet et særligt musisk rum for transcendens - mental overskridelse af den nøgterne erfaring af verden og liv.

Klange, musik og rytme, artikulationer fx gråd, latter, dans og sang har ledsaget menneskets sorger og glæder, frygt og fryd, håb og tro.

Kulten – menneskets omgang med guderne - bliver organiseret i tempeltjeneste – en særlig liturgi, form og indhold, tjeneste og procedure, manifesteres fx omkring Loven.6 3

I vores folkekirkelige gudstjeneste er der en vigtig sammenhæng med monoteismens (Jahve-troen) og centralkultens sejer (Jerusalem) over de mange guder og altre, fastholdt i det gamle Testamente.

Kristendommens stifter, Jesus af Nazaret, formulerer ikke meget explicit om kult og gudstjeneste7

7 Berømt er dog Jesus-udsagnet: Hvor 2 eller 3 er forsamlet i mit navn, vil jeg være til stede.

8 "Om gudstjenestens ordning (liturgi) og menighed"

Han deltog dog, som jøde, i synagoge-/tempeltjenesten (Lk.4,16 f – Jesus i synagogen i Nazaret); øver kritik (Mk. 11,15- tempelrensningen i Jerusalem).

I Johs. 4 i samtalen med den samaritanske kvinde ved Sykar brønden finder jeg særligt en kritik af templet i Jerusalem, som det eneste, rette sted at holde gudstjeneste: "Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed", Johs.4, 24.

Traditionelt henvises til Apostlenes Gerninger kap. 2, når gudstjenesten skal "begrundes". Helt central står nadverindstiftelsen. Det er almindelig antaget at den tidligste kristne gudstjeneste var centreret omkring et måltid, eukaristien, hvor nadverindstiftelsen, brødsbrydelsen, har været vigtig.

Denne måltids-gudstjeneste iblandet læsninger/tale, salmer/sange og musik som kendes fra synagogen og templet og festlige sammenkomster, den dag i dag, i øvrigt, bliver grundlaget for den kristne kirkes, romersk-katolske gudstjeneste i henved 1500 år.

Protestantisk gudstjeneste

I vores evangelisk-lutherske sammenhæng er det afgørende vigtigt for arbejdet med gudstjenesten at se, vide og tænke over, hvad der sker ved reformationen.

Som bekendt havde Luther ikke til hensigt at revolutionere den kristne kirke, men hans kritik af den katolske kirkes teologi og praksis resulterede i en reformation og dermed adskillelse.

Luther efterlader sig ikke mange specifikke tanker nedfældet om gudstjenesten fra begyndelsen i 1517.

Han forsætter formentlig sin vante praksis og liturgi i tillid til at kirkens ledende folk med paven i spidsen, når de blev gjort opmærksomme på misbrug og misforståelser ville ændre på kirkens teologi. Sådan gik det ikke!

Ret tidligt i den reformatoriske proces, 1523, finder Luther det nødvendigt på grund af anarki og radikalisering og misbrug at kommentere gudstjenesten og den indhold i skriftet: "Von ordenung gottis dienst ynd der geminde8…",hvor særligt prædikens nødvendighed understreges – altså præstens prædiken som en forkyndelse af "Guds Ord", og der advares mod troens undergang, hvis enhver kan lave kirke, ja Luther mener i dette tidlige skrift at hvis der ikke prædikes er det bedre slet ikke at samles, i hvert fald er mere eller mindre tilfældige sange og historier ikke nok. Skriftet er formentlig fremkommet under indtryk af tidens aktuelle problemstillinger ved gudstjenestefejringen. 4

Allerede i 1524 kommer "Geystliche gesangk Buchlein" og i 1525/26 kommer to gudstjenesteordninger: Formula Missa og Deutche Messe. Igen er det virkelighedens nødvendighed, der så at sige tvinger Luther til at forholde sig til gudstjenestens liturgi og tænke over forholdet indhold og form.

Virkelighedens nødvendighed er karakteriseret ved at reformationen er presset af dels de såkaldte sværmere på den ene side, radikale spirituelt frisatte, mere eller mindre selvbestaltede forkyndere og ledere fx Luthers universitets kollega prof. Karlstadt, dels af den reformerte Zwinglianske og Calvinske protestantisme, som er mere "tør", rationelt, symbolsk tænkt og funderet reformert på ordet og loven.

Vi befinder os historisk i en opbrudstid fra traditionelle middelalderlige, skolastiske teologiske tanker. En begyndende humanisme trænger sig på hele 1400-tallet. Det nye Universitet i Wittenberg er grundlagt i 1502 og tiltrækker mange unge tænkere og studerende på Luthers tid. Og trykkekunsten opfindes o.1450 ikke at forglemme og får stor betydning for publikationen af de nye tanker, ord/salmer og noder/musik.

Den lutherske reformation skal finde sig til rette i et virknings- og spændingsfelt mellem rationalitet og emotionalitet. Det er det Luther prøver at få den til, som jeg ser det, også virkeligt, fungerende i gudstjenesten. Dette virknings- og spændingsfelt er aktuel den dag i dag.

Luther var selv et menneske af sin tid, som bar både middelalderlig tankegang og en spirerende tidlig modernitet i sig. Han havde et konkret forhold til fx Djævelens virkelige eksistens, overtro, samtidig var han et musisk og moderne menneske med sans for, hvad ord/tekst kan og musik/salmer kan bruges til og ikke mindst, hvad trykkemaskiner kunne. Rette mand på rette tid og sted kan man sige.

Disse forholds betydning spiller en rolle den dag i dag i gudstjenestens: Spændingsforholdet mellem fornuft og følelser i gudstjenestens performancefelt, mellem fx ord og musik er vigtige for hvad en luthersk gudstjeneste er og skal.

Som bekendt resulterer det i den lutherske salmemesse, som vi i grundtræk kender fra vores nutidige gudstjeneste, og hvor de varierende klassiske gudstjenestelige proprium-led efter kirkeåret brydes op og erstattes af fællessalmer og læsningerne. De fast messeled, ordinarium: Kyrie, Gloria, Credo, Sanctus, Benedictus, Agnus Dei fastholdes i enten ritualet, eller i særlige salmer. Vi havde faster salmer i Den danske gudstjenesten til 1804, formelt.

Al offer, helgentilbedelse og Mariadyrkelse, gerningsretfærdighed og aflad udelukkes.

Nadverens uddeles under begge skikkelser, prædiken finder sted på modersmålet – folk skal kunne forstå hvad der siges. Præstens rolle går fra at være Guds/pavens "repræsentant" til at være prædikant, en der forkynder evangeliet og fungerer som liturg. 5

Gudstjenesten blive Guds-tjeneste for menigheden/menneskene9, mere katabasisk end anabasisk, snarere end menighedens tjeneste for Gud – offertanke og gerningsretfærdighed udelukkes som frelses vej og anabasiske offer henlægges til sangen, taknemmelighed, livsglæde og gode gerninger i kraft af Guds nåde ved tro på Jesus Kristus10.

9 Den tyske katolske liturgiforsker Reifenberg, 1978, har også formuleret gudstjenesten som "Dienst Gottes am Mench", men han trække dermed gudstjenesten væk fra den religiøse spørgen og ind i en menneskelig spørgen efter transcendens, livsmening og hellighed. Efter Deeg,2012, p. 29

10 Fx Rom 3, 21 som er et kernested til forståelse af Luthers teologi.

11 Musikken er en Guds gave iflg. Luther og fylder ca. ½ delen af en gudstjeneste som akkompagnement og ledsagende salmesangen. Næstefter teologien kommer iflg. Luther musikken som udtryk.

12 Fx Kirkeordinansen 1536/37 og de tidligste Psalmebøger. Der var en livlig forbindelse mellem DK og Wittenberg.

Reformationen er et tale- og syngeprojekt, fordi ordet, sangen og musikken i ritualets liturgi fremmer transcendens.

Gudstjenesten blive en mulighed menigheden, den kristne får, for at respondere på eksistensen og føre samtale og komme i dialog med Gud. Kan vi måske sige i dag. Tanken om dialogen med Gud udtrykker Luther i øvrigt allerede ved indvielsen af Slotskapellet i Torgau år 1544.

Gudstjenesten er et ekko-rum, klang-rum for livet og eksistensen, hvor menigheden i lyset og lyden af først og fremmest evangeliet, og musikken11, Guds ord, Jesus Kristus, kan reflektere, resonere, og respondere forsøge at famle os frem til en sammenhæng og mening i tilværelsen i samspil med Gud, Vorherre og Helligånden.

Luthers og hans fællers teologiske tanker, fælles salmesang og brugen af musik er det bærende i den lutherske gudstjenestes reformation og bør fastholdes, når vi skal bringe gudstjenesten ind i fremtiden.

Omstændighederne, vilkår, omgivelsernes indtryk og personlige forhold spiller den dag idag en rolle for den aktuelle levende gudstjeneste og dens afvikling. Gudstjenestens form og procedure er den menneskelige ramme for Guds-tjeneste.

Gudstjenestens indhold bliver til gennem aktørernes - menighed, præst og organist etc. - ageren under vilkår og færdigheder, teologi og Helligåndens råd.

Spændingsfeltet mellem fornuft og følelser i gudstjenesten, som nævnt og performansfeltet mellem ord og musik kan vanskeligt overvurderes i betydning, for hvad en luthersk gudstjeneste er og skal.

Jeg opholder mig lidt ved Luthers liturgi, fordi hans tanker og praksis jo i kraft af hans status som reformator og kirkefar i stærk grad har præget og stadig præger den liturgiske praksis i Danmark.12 6

Forordet i Hans Thommisøns Psalmebog 1569 er en oversættelse af Luthers egen forord til "Geystliche gesangk Buchlein", 1524 og heri kan man fx læse hvorfor Luther mener det er vigtigt at synge.13

13 I det hele taget er forord til salmebøger og koralbøger, senere, en vigtig kilde til indsigt tidens opfattelse af sang og musiks betydning for gudstjenesten i et hvorfor-aspekt.

14 Musik fortrænger Djævelen – onde tanker, dårligt humør. Hvorfor skal Djævelen have den bedste musik!

15 I hvert fald for sangen og musikken og forholdet mellem oplivelse og oplysning stor betydning for skolen i forbindelse med pietismen i 1700 tallet og de folkelige vækkelser i 1800 tallet og den grundtvig-koldske pædagogik i høj- efter- og friskoler, som har afsmittende effekt også på Almueskolen og Folkeskolen.

Prædikenens uomgængelighed er funderet i at evangeliet skal hele tiden skal formuleres på ny: Hvad betyder det at Jesus er Kristus? Det er et genuint kristent anliggende og grundes vel egentlig i Paulus´ breve.

Luther var selv glad for musik. Han sang, spillede lut og fløjte samt komponerede og forfattede salmer. Når musikken klinger og sangens synges, gerne flerstemmigt, beriges vi, sætter ordet frugt, evangeliet går i svang.

Det betyder egentlig at den syngende besvangres med Guds ord, der som frø lægges og masseres ind i sjæl og sind med klang. Herved opstår transcendens og ny indsigt, nyt perspektiv på tilværelsen tilvejebringes. Der er mange hyldest udsagn til sang og musik fra Luther side.14

Igennem hele middelalderen anså man musikken for at være en jordisk genklang af de himmelske toner. Man havde en forestilling om at musikken fremkom og var virkelig i kraft af planeternes svingninger. Alt var jo Guds skabt og ordnet.

Musikken er således en Guds gave og kunne man spille et instrument eller synge, besad man en særlig indsigt i musikkens forhold. Musikken hørte i århundreder til qvadrivium i de frie kunstner: geometri, astronomi, aritmetik og musik.

Hos Luther bliver musikkens klang, ja, "sving og svang" melodi, harmoni og rytme, ordets ledsager/tjener, medium for det reformatoriske projekt at evangeliet/Ordet skal sætte frugt i den syngendes liv og sjæl, sind. At transcendens kan finde sted.

Der er næsten tale om en moderne pædagogisk indsigt15: at det at lege, spille, engagere, oplive, begejstre er en forudsætning for at lære noget, tilegne sig viden, oplysning. Musikken blive som musik "instrument" for evangeliets forkyndelse.

Musikken og sangens betydning og funktion bør derfor tænkes alvorligt med også i dag, når gudstjenestens fremtid drøftes. Musik fylder ca. ½ delen af en folkekirkelig gudstjeneste og skaber særlig klang, tonalitet og redundans i gudstjenesterummet og resonerer i deltagerne

Det spiller en rolle i forbindelse med Luthers erkendelse af en nødvendig sondring mellem det emotionelle (følelsesmæssige) og rationelle (fornuftige) i gudstjenesten. 7

Al teologi, som seriøs videnskab, er et forsøg på at tale forståeligt og fornuftigt, logisk og konsistent, om Gud. Musikken går på forunderlig måde uden om fornuften og direkte i "fødder og mave".

Gudstjenesten, særligt prædiken, men også salmer som teologiske udtryk, trækker på denne teologiske indsigt. Teologien udfoldes i gudstjenesten i en musisk kompleksitet af mere eller mindre emotionelle, personlige, individuelle forhold af krop, gestik og stemme i udtryk og stemning, som sætter en liturgi, form, procedure eller framing, for forkyndelsen af evangeliet.

Når den lutherske kirke historisk placerer sig "udenfor" den katolske kirke og iblandt de protestantiske bevægelser, så at sige, midt i mellem den mere rationelle "rene/tørre" calvinske, og symbolske zwinglianske kirke og de sværmeriske, spirituelle, bevægelser, skyldes det at Luther har sans og blik for at gudstjenesten befinder sig i feltet mellem emotio og ratio.

Den lutherske gudstjeneste skal give plads både for følelser og fornuft16. Luther selv have undertiden svært ved at finde sig til rette mellem følelser og fornuft, det medgiver jeg gerne.17

16 Og i feltet er der nuancer føleri, affekt, effekt, empati – klogt, vis, begavet, fornuftig, logisk

17 Her tænker jeg både på han pinlige udtalelser om jøder og muslimer og fattige bønder og hans brovtende gemyt og ligefremhed, som nok viser hans menneskelighed, på en lidet charmerende måde.

Alligevel vil jeg mene, at historien har vist at Luther har fat i noget evangelisk rigtigt og værdifuldt i sin sondring og skelnen mellem fornuft og følelser, godt hjulpet at hans gode venner og kloge medhjælpere fx Melanchthon.

Fx når Luther taler for samvittigheden som lakmusprøven hos den enkelte troende – altså virker og tjener det du gør og siger og ikke mindst synger fremmende for livsglæden og livslysten? Frimodighed i livet kan være et nøgleord – som den enkelte, individuelt kan føle, ane, fornemme, mærke i forhold til Gud/ Jesus Kristus i ånd og sandhed.

I Luthers sondring mellem følelse og fornuft, magi og realitet, ser vi, ansatsen til et moderne menneskes syn på det hellige blive gjort gældende, fx i realpræsens – "Herren er virkelige tilstede" i nadverens forhold mellem ord og element, som også dækker ritual, dåb og salmesang, trosbekendelse og fadervor. Det er også her Grundtvig står på i sin mageløse opdagelse og "dette eiendommelige øjeblik" (se senere).

Kan du som tænkende, reflekterende, moderne mennesker have dig selv med i det? Det handler dybest set om frigørelse fra magi og religiøs overtro af 1. grad og samtidig kunne forblive enfoldig og naiv, men i 2. grads barnetro.

Denne sondring og skelnen i grundforholdet mellem rationalitet og emotionalitet i den lutherske gudstjeneste, mener jeg, er både nødvendig og vigtig i arbejdet med den folkekirkelige gudstjenestes liturgi i fremtiden, og særligt med henblik på hvorfor vi holder gudstjeneste i Folkekirken. 8

Gudstjenesten aktuelt i Folkekirken – hvad, hvordan og hvorfor?

Kristus er kirkens grund og fundament – Gudstjeneste er for livet - ritualproduktion og paradokshåndtering18 - er middel og mål.

18 Jeg har taget disse prægnante begreber fra Qvortrup, 2014

19 Jeg vil her blot henvise til A.F. Nørager Pedersen 1967: "Gudstjenestens teologi", som på dansk grund stadig er den bedste, efter min mening, og stadig læseværdige og lærerige bog om både gudstjenestens hvad og hvorfor.

20 Liturgi og dermed performance bør der arbejdes meget mere med. Det at være liturg er kommunikativt meget mere end blot gå, stå, bede, læse, spille, synge, prædike, administrere sakramenter og få gudstjenesten til at hænge sammen. Performance er slet og ret at forstå som det dramaturgiske begreb for hvordan og hvorledes vi udtrykker os med krop og stemme og dermed gør indtryk på tilhørerne, menigheden. Der er stadig, særlig iblandt præster, en foragt overfor begrebet. Det bør man lægge fra sig og i stedet arbejde med at være bevidst om sin performance.

21 Så forskellige kommunikationsteoretikere som C.A. Pierce, semiotikkens grundlægger og fx biosemiotikeren Hoffmeyer, 2009 og Liturgihistorikeren Bent Flemming Nielsen, 2004 el. senere og andre fx Austin og Lakoff og Johnson er interessante her. Pierces ide om abduktion som en 3. vej mellem induktion og deduktion – altså "fraledning" som 3. erkendelses vej supplerende "indledning" og "afledning" i logiske, konsistente systemer er brugbar – hertil også Deeg, 2012.

Gudstjenesten og de kirkelige handlinger er kristendommens artikulerede og aktualiserede virkelighed. Her udfoldes konsekvensen af o. 2000 år kristen forkyndelse.

Gudstjenesten som kommunikation er et meget komplekst historisk, kulturelt og socialt fænomen. Det kan derfor være både nyttigt og praktisk nødvendigt at dele den gudstjenestelige anskuelse op i et hvad, hvordan og hvorfor.

Gudstjenestens hvad er således de enkelte liturgiske leds historie og plads. Det er omfattende beskrevet i digre historiske værker19.

Gudstjenestens hvordan handler om den liturgiske praksis – gudstjenesten performance20, som er arbejdet med hvordan og hvorledes liturgen agerer og fremstiller sagen i gudstjenesten.

I moderne kommunikations teori er der bred enighed om, at man ikke kan formidler ens-svarende a → a.

Forholdet mellem virkelighed og sprog, dvs. de ord, det "værktøj", vi bruger til at beskrive virkeligheden med er jo aldrig sammenfaldende med virkeligheden. Der er så at sige altid krop, tænkning, lyd, lys, farver ect og formidling imellem. Der finder performance sted, om man vil. Der er altid mindst ét menneske imellem.

Gudstjenesten udfoldes og formidles i kirkerummet qua aktørernes – både afsenderes og modtageres - færdigheder i performance og reception – i "værktøjets", ordets, bogstavets, tekstens, begrebets, sprogets verden og er et spil/leg, et samspil og samvirke mellem mennesker, kroppe, tænkning og erkendelse. Der er vanskelige, vigtige og interessante forhold i gudstjenestens kommunikation her.

Gudstjenestens kommunikation er et komplekst forhold af formidling og erkendelse, tilegnelse af tegn, tydning og betydning i bogstaver, tekst og noder, musik.

Vi befinder os i ikonernes og symbolernes – tegnets æstetiske kognition og erkendelsesverden.21 I dette felt gælder den semiotiske triadiske erkendelse mellem tegn, tydning og betydning for en subjektiv tilegnelse. 9

Jeg finde: Gudstjenesten forstået som et æstetisk, poetisk felt, er et dækkende udtryk for det område kommunikation i gudstjenesten finder sted.

Inkongruensen i kommunikationskomplekset kan godt afhjælpes ved hjælp af en god teori og metode, som tilstræber konsistens og logik i sin omgang med begreber og udtryk. Tilstræbt videnskab om man vil.

Arbejdet med at minimere "skaden" i værste fald, kræver bevidsthed om, hvad man gør og hvorfor?

Først og fremmest teologisk refleksion for præstens vedkommende, som liturg. Hvad skal gudstjenestens performance tjene? Det er vel også derfor præsten skal være teolog og kunne foretage denne refleksion, som er primær i forhold til gudstjenestelig kommunikation. Det er "hjemmearbejde" og man har selvfølgelig lov at blive klogere gennem praksis og erfaring.

Da gudstjenesten udfoldes i et socialt kommunikations felt, æstetisk og poetisk, er der ikke "vandtætte" skodder mellem form/udtryk og indhold. Det kan analyseres, men ikke skilles ad. Der skal på "luthersk" vis skelnes, sondres i virkelighedens inkongruente overlap, diffusion, occilering, mapping.

Det er den enkelte præsts, liturgs, organists, egentlig menighedens opgave, at finde sit udtryk og stemme, altså teologiske udtryk og stemthed i gudstjenestens æstetiske og poetiske felt.22

22 Her kan Luthers anvisning til prædikanten: - er hat ja nicht gesprochen, sondern Gott…- og Barths: - Unsere Worte sind nicht unser, sondern sein (Gottes) Eigentum - være inspirerende. Se fx Nielsen, Bent Flemming, 2014, p. 161 f.

23 Se fx på "Nu skal det åbenbares" HS nr. 88 " og som fornuften giver det ene lys oplyser, det andet slår ihjel".

Jeg vil anbefale menigheden, præsten og organisten at søge autenticitet under vilkår og færdigheder i gudstjenestens liturgi og performance. Dvs. agenten skal søge overensstemmelse mellem sin teologi og performance.

Gudstjenestens liturgi, form og procedure bygger på og udtrykker en teologi i et gensidigt påvirkningsforhold. Liturgien udtrykker en teologi og praktiseret teologi behøver og rummer en liturgi.

Gudstjenesten er en social aktivitet, en event/begivenhed karakteriseret ved både at finde sted i et organiseret tidsligt – horisontalt - forløb, og samtidig have åbenbaringskarakter katabasisk og anabasisk, dvs. der finder vertikale nedslag og opslag sted i erkendelsen og erfaringen hos den enkelte deltager, der hvor han/hun er religiøst, dannelsesmæssigt og aldersmæssigt situeret. Det sker undertiden som "lyn fra en klar himmel".23

Det kan anskues sådan fig. 1 og fig. 2:

fig. 1. Gudstjenestens horisontale felt som tidslig begivenhed 10

Tid__________________________________________________

fig. 2. Gudstjenestens vertikale felt som nedslag i menigheden X

xxx x x x

Tid _______________________________

Det er, som nævnt efter min mening, frugtbart at gå til gudstjenesten som et kommunikations felt, æstetisk24 og poetisk25, når det drejer sig om at arbejde med gudstjenestens performance, liturgiens hvordan og hvorledes.

24 Dorthe Jørgensen, 2014, "Den skønne tænkning" og hendes æstetik-begreb som erfaringsmetafysik har været stærkt inspirerende for mig.

25 Ordet poesi kommer af græsk "poieå", skaber, danner og betegner den genre som allerede Aristoteles beskriver i sin poetik – hvordan virker poemet, et værk. Hertil også Peter Kemp 1974/2014, Engagementet poetik og Erik A. Nielsens arbejder fra Solens fødsel ff.

tegn

tydning

betydning

tegn

tydning

betydning

Denne anskuelse af gudstjenesten giver mulighed for at arbejde med gudstjenesten på mange planer og niveauer. Det er en hjælp til at kunne fastholde den lutherske skelnen og sondring mellem rationalitet og emotionalitet i liturgien i gudstjenestens kompleksitet.

Fig. 3 Gudstjenestens ratio – emotio felt i udtrykket 11

Logik, rationalitet, commonsence, fornuft, visdom, klogskab, ↔effekt, følelser, føleri, affekt, Emotionalitet

Endelig vil jeg trække performanceteoretikeren Richardt Schechners26 sondring mellem effeciacy (virkelig alvor) og entertainment ind i gudstjenestefeltet.

26 Schechner, R, 2002: Performance Studies - an introduction.

27 Holm, 2012

Rationalitet

Emotionalitet

Alvor

Underholdning

Der er et tæt slægskab mellem gudstjenesten og teateret i performancefeltet, hvor gudstjenesten trække mest mod den alvorlige effekt, virkning af "ordet" og ikke har som primær formål at underholde, men alvorligt at forkynde evangeliet om Jesus Kritus, som selv siger: Jeg er vejen, sandheden og livet! (Johs.14)

Fig. 4 Gudstjenestens efficiacy – entertainment felt

Sandhed, alvor, seriøsitet, virkelighed, begejstring - interessant, vedkommende, morsomt, fiktion, Løgn.

Historisk har netop manglen på alvor i det ugudelige teateret været en anstødssten for kirken27.

Overlap finder naturligvis sted – det ene udelukker ikke det andet – men hænger sammen med autenticiteten, framingen, rammen, situationen, etc.

Humlebien, der som bekendt ikke kan flyve, men gør det, er et sigende billede på gudstjenestens virkelighed. 12

Fig. 5

Med dette anskuelses-skema fig 5 i baghovedet kan der, efter min mening, arbejdes frugtbart med Gudstjenestens liturgi på mange planer og niveauer alt efter gældende vilkår og færdigheder hos liturgen, præsten, menighed, musikere og sangere m.fl.

Vilkår er de forhold, der ikke eller vanskeligt kan ændres i praksis –bekendelsesgrundlaget, rummet, inventaret, instrumentet, lydforhold, menighed, medarbejdere.

Færdigheder er den kunnen, det talent, liturgen, performeren, præsten og organisten, besidder som teolog, musiker.

I arbejdet med gudstjenesten bør man altid tilstræbe autenticitet28 i sin praksis under vilkår og med sine færdigheder.

28 Autenticitets-begrebet er oppe i tiden – der bør skelnes mellem at være autentisk – som ofte kan være ufrivilligt komisk og at søge oprigtig autenticitet: at være den man er med sin teologi og musik- krop og stemme - performance i gudstjenesten. Man skal gå glad til sin gudstjenesten, som en gammel provst engang sagde til mig – det bør menigheden – særligt menighedsrådet – også tænke over.

29 Fx Nielsen, 2004; Bell, 1992; Stall, 1979, Gebauer og Wulf, 2001.

Rationalitet

Emotionalitet

Alvor

Underholdning

Ritualer

Skal jeg pege på et enkelt særligt forhold af afgørende betydning for gudstjenesten og arbejdet i fremtiden er det liturgens/menighedens omgang med ritualer. Ritualer er langt fra kun en praktisk håndtering af et fælles handlingsforløb, som forbinder en gruppe menneskers ageren i fælleskab fx ved dåb, nadver, sang mv.

Gudstjenesten er et ritual bestående af ritaler. Derfor hedder Gudstjenesteordningen for Den danske Folkekirke kort og godt "Ritualbog".

Ritualer er et særligt sprog29, som måske lig musik, meddeler sig sanseligt, æstetisk, i en deltagende, engageret, involveret lytning. Ritualer kommunikerer således med aktørerne både agenten og deltagerne i umiddelbarhed. 13

Ritualer besidder en egen mening i deres tilsyneladende menigsløshed30.

30 Efter Stall,1979.

31 Løgstrups begreb om erkendelsens afstandsløse sansning i stemthed er relevant for denne tilgang. Også Csordas` "erkendelsen (min interesse) begynder "ude" ved objektet, ikke inde i mig.

32 Liturgens automatiske autoritet qua embedet er borte og godt for det. Myndighed kommer af din autenticitet – det tror jeg egentlig er en naturlig udvikling af det lutherske syn på præstedømmet og præsten skal ikke være skuespiller, klovn eller kirke-, hofnar, men netop præst og liturg.

Deltagerne/menigheden "tager fra", forstår, griber og erfarer, besvangres – trancendens finder sted - der vor de er situeret. Hvilken stemning31 er man i af forventning, sorg og glæde og ikke mindst, hvilken indsigt har menigheden/ forsamlingens deltagere i kristendommen og gudstjenesten?

Ritualer kommunikerer, som et instrument på tværs - gennem,over, under og imellem - bevidst erkendelse, måske mest lig musik, som nævnt.

Der er brug for en meget større viden om ritualers funktion og betydning i gudstjenesten. Vores omgang med ritualer er at største betydning for den fremtidige gudstjeneste. Når dåb og begravelser står så stærk endnu, skyldes det primært ritualet.

Hvis det er rigtigt, og det mener jeg det er, at Folkekirkens vigtigste opgave er at producere sprog/ord til håndtering af livets gådefuldhed, paradokser, det uomgængelige og aporetiske i et evangelisk, betydnings- og meningsgivende sammenhæng, så er ritualer og deres forvaltning helt centrale.

Det kan ikke nytte, at man blot anskuer ritualer som nødvendige redskaber for at få afviklet gudstjenesten, at kommer fra begyndelsen til enden. På den anden side skal man heller ikke tillægge ritualer mystik, magi, guddommelighed eller en hellighed, som ikke tilkommer det præverbale sprog af gestik og tegn, som ritualer er, skønt ritualer nok er blevet til stående i og overfor det ubegribelige, guddommelige og hellige.

Igen må vi tilbage til Luthers skelnen mellem ration og emotio, samt efficiacy/alvor og underholdning i det horisontale og vertikale gudstjenestelig felt af æstetik og poesi som kommunikation, for at finde nogenlunde fast grund under fødderne. Helt sikre bliver vi jo aldrig, vandtætte skoder gives ikke. Vi er alle underlangt tvivl, usikkerhed og famlen. Enhver kristen må vel finde sin situering i ånd og sandhed. Det er også lutherske frisætning.

Og man kan godt, når man sidder "erhvervskadet" som præst til gudstjeneste, undertiden få den tanke, at liturgen i usikkerhed på sin egen performance af teologi og praksis klynger sig til formen og nærmest lader indholdet være helt i Helligånden varetægt. Liturgen skal samarbejde med Helligånden, sin egen ånd og krop. Vær lidt gelassen, slip ritualbog og manuskriptet en gang imellem. Træn din stemme og din krop, som en performer og giv Helligånden plads.

Det handler igen om i sin liturgiske performance at kunne agere med sin teologi med autenticitet32, som den man er.

Kristus er altid fundamentet i al evangelisk-luthersk, Folkekirkelig aktivitet. 14

På predellaen på Cranach Alteret i Wittenberg står der (1. kor. 3.11): "For ingen kan lægge en anden grundvold end den der er lagt, Jesus Kristus". Det er formentlig Luther selv der har foranlediget det.

Personligt sætter jeg da også pris på, at jeg hver søndag står på hovedet af Luther, bogstaveligt, idet prædikestolen fra 1588 i Vissenbjerg kirke er bygget ovenpå profilen af et mandshoved, som jeg mener er Luthers.

Behøver jeg at sige at ideal-gudstjenesten, som jo aldrig findes, i det poetiske, æstetiske, vertikale og horisontale felt af ratio og emotio, efficiacy og entertainment findes i "korsets" midte!

Hermed er den folkekirkelige lutherske gudstjenesten som æstetisk, poetisk, kommunikation i et horisontalt og vertikalt felt beskrevet i kort form og der er peget særligt på vigtigheden af teologisk bevidst omgang med ritualet som et særligt sprog, mest lig musik og at præsten/liturgen i arbejdet med sin performance bør søge autenticitet, så man kan gå glad og oplivet til og fra sin gudstjeneste og menigheden forhåbentlig også.

Gudstjenestens transcendens – dens virkning som begivenhed oplevelse/erfaring.

Hvorfor holder vi gudstjeneste? Det er det store grundlæggende spørgsmål, som jeg vil prøve at sige noget om til slut.

Evident holder vi gudstjeneste, fordi evangeliet skal forkyndes, men hvorfor samles om bordet og badet, synge, spille musik, bede, læse, prædike, kort sagt holde gudstjeneste?33

33 Den liturgiske teologi definerer gudstjenestens ordo som samling, bøn, bad, bord, ord og sendelse, hvorved ord – de tre små bogstaver - kommer til at rumme både tekster, læsninger, prædiken, salmer og musik. Det er meget i det "lille" ord i en evangelisk-luthersk gudstjenestelig sammenhæng, synes jeg.

34 Transcendensbegrebet er vanskeligt håndterbart. Jeg støtter mig til Dorte Jørgensen, 2014, "Den skønne tænkning"

Særligt bør man være opmærksom på at der er tale om en mental-eksistentiel proces. Det er ikke det transcendente, men transcendensen der er i fokus.

Det korte svar er, fordi vi som Guds skabninger iflg. Bibelen gerne vil frelses, være salige, leve lykkelige og glade, og derfor har brug for et guddommeligt perspektiv på tilværelsen i lyset af evangeliet, alt afhængig af hvilken livssituation vi er sat i.

Skal det præciseres nærmere handler det om, at skabe mulighed for transcendens – den overskridelse, perforering og pertubering, af vores erfaringsverden. En besvangring og befrugtning der giver den guddommelige udvidelse af livsperspektivet, som kristendommen giver os.

Det er udvidelse af livsperspektivet kunst, musik, litteratur, filosofi, teater kan og som gudstjenesten skal på et evangelisk, kristeligt grundlag.

Når det sker, er der tale om en erfaring af transcendens. Transcendenserfaring gennem æstetisk erfaring eller erfaringsmetafysik.34 15

I gudstjenesten er det efter min mening denne transcendenserfaring som proces og virkning der er på spil hos os.

Det er, hvad jeg er kommet frem til og her har argumenteret for i kort form, med henblik på at pege på netop muligheden for transcendens i gudstjenesten, som det forhold man i særlig grad bør være opmærksom på i arbejdet med liturgien og gudstjenesten i fremtiden.

Der kan i tilgift argumenteres for og findes en lang eksempler på at transcendenserfaring er en helt grundlæggende og fundamental virkning/effekt af evangeliet/ordet.

Jesu virke som det det skildres i NTs budskab, evangeliet, hans tale, lignelser, undere, tegn, ja først og sidst opstandelsen er eksempler på transcendenserfaring – overskridelse af menneskets erfaringsverden. Lignelsen om Sædemanden fx Luk.8 4 f. er et godt eksempel på hvad transcendenserfaring er, på bonitetens vilkår.

Paulus er gennemgående optaget af, hvad det betyder at Jesus er Kristus. Den erfaring driver hele hans mission. Bekendelsen: Jesus er Herre og Kristus, resulterer uafladelig hos Paulus den transcendenserfaring, som han i sine breve søger at viderebringe og delagtiggøre de tidligste menigheder i.

Paulus skelnen mellem ånd og bogstav, evangelium og lov er eksempel og udtryk for hans erfaring af transcendens. Han kalder transcendenserfaring en frugtsætning - karpon estin - fx 1. Kor. 14; 2. Kor. 3, 4f.; Rom 2,29; 7,6f. 10, 17, Kol, 3,16.

Frugtsætningen, genesen, skal resultere i ny evangelisk erkendelse og perspektiv på tilværelsen. Tro, håb og kærlighed. Det er det, der driver hele Paulus projekt og er gudstjenestens egentlige formål den dag i dag.

Luthers reformatoriske opdagelse: Vi frelses af Guds nåde alene ved tro på Jesus Kristus, er i sig selv et eksempel på transcendenserfaring.

Han medtænker med tiden denne erfaring af transcendens i sine liturgiske overvejelser. Det gælder særligt ordets forkyndelse på modersmålet, sakramenternes forvaltning og ikke mindst omkring brugen af sang og musik, pædagogisk og kateketisk. Alt skal tjene befrugtningen af den menneskelig erkendelse, så vi kan være frie i vort bundne Guds forhold – simul justus et peccator35 - med håb, frimodighed og livsglæde, trods alt.

35 At mennesket er både retfærdiggjort og syndigt i relation til Gud er en helt fundamental tanke hos Luther.

36 Luthers berømte udsagn om hvad evangeliet skal betyder nok mere præcist, det det udsiger: befrugte os hver især, besvangre, sætte frugt, og ikke bare være i omløb iblandt, som det ofte bliver forstået.

37 Det lovbundne er statisk og uforanderligt, det evangeliske er dynamisk og i bevægelse, er en afgørende vigtig luthersk erkendelse, gjort omkring musikkens udtryk af Luther. Hertil Jørgen I. Jensen, Marianne Christiansen,

Luthers brug af musik og sang er gennemsyret af et ønske om at skabe transcendens, ny erfaring, dialog, resonans, redundans og klang og genklang i gudstjenesten, så evangeliet kan gå i svang36, som Luther udtrykker det. "Was lex ist geth nicht von Stadt … Was evangelium ist geth von Stadt"37 16

Grundtvigs såkaldte mageløse opdagelse i 1825 af trosbekendelsen, fadervor og sakramenterne som det udelukkende (eneste) vilkår for den sande kirke er netop baseret på erfaring af transcendens. Grundtvig kalder erfaringen af transcendens "det eiendommelige øjeblik".38

38 Grundtvig, 1825, Kirkens Gienmæle s. 416, fra Begtrup: Grundtvigs skrifter i udvalg, 1906

39 "Filosofiske Smuler" s. 19 her efter Samlede Værker SV, bd 6, 1991.

40 "Enten Eller", SV, bd. 2, p. 47ff.,1991. Det har fx Carl Nielsen formentlig også set.

Grundtvigs betydning for dansk kirkeliv kan næppe overvurderes, Særligt er hans teologi er vigtig. Teologien er tydeligst i hans salmer og sange, der ofte er skrevet som "konklusion" på en prædiken/tænkning. Sungne salmer er, som også Luther var bevidst om, eminente til konception af transcendens erfaring. Derfor er mange glade for at synge, også dem der ikke synger. De har jo ordene og musikken/klangen.

Jeg vil også her pege på ritualet, som et selvstændigt sprog - det at synge sammen er også rituelt - der formidler muligheden for transcendenserfaring, nyt perspektiv, håb og syn på tilværelsen "udenom" det almindelige dagligdags sprog.

Gennem ritualerne i gudstjenesten skabes referencer, framing, revner og sprækker, klang og resonans og mulighed for erfaring af transcendens, smutveje og udvidet værelse, i den enkelte deltager, kan man sige.

Kierkegaard bruger, så vidt jeg kan se, betegnelsen "Betingelsen" (Johannes Climacus) for transcendenserfaring. Det er menneskets mulighed for og evne til at kunne tænke Gud39.

Kierkegaard har også interessante iagttagelser omkring musik40, der toner og formidler det umiddelbare i dets umiddelbarhed og muliggør "Det musikalsk Erotiske", hvor musikken i modsætning til anden kunst har det sanselige erotiske i sig, en genialitet, som befordre, ja befrugtning. Musik er absolut lyrik og derfor "kraft, liv, bevægelse, bestandig uro, bestandig succession", som Kierkegaard kalder det.

Det er som tidligere nævnt, for mig at se, et tæt slægtskab mellem musik og ritual.

Opsamling

Nu vel, mindre kan også gøre det, fristes man til at udbryde, men det synes klart at den helt grundlæggende akt ved forplantning, befrugtning, her transcendens, sker i et møde, en perforering, en penetrering, pertubering, en gennemhulning og -trængning af erkendelsens erfaring. En erotisk genialitet og se noget nyt bliver til! 17

De nævnte eksempler fra (kirke)historien på transcendenserfaring viser, at det at erkende og have æstetisk erfaring af transcendens har været fremtrædende og vigtig i hele kristendommens historie.

Transcendens – muligheden for overskridelse af erfaringsverdenen og derved få et nyt perspektiv på livsvilkårene - har været afgørende for nytænkning og perspektiv på kristendom og guds-tjenesten og jeg mener den indsigt er afgørende vigtig for arbejdet med gudstjenestes liturgi i fremtiden, særligt i relation til spørgsmålet: Hvorfor vi holder gudstjeneste i Folkekirken som Folkekirke.

Afslutning

Til slut vil jeg kort argumentere særligt for opmærksomhed på brug af ord og begreber og hvad de betyder i arbejdet med gudstjenesten.

Jeg finder at en 3-leddet tilgang til kognition – bevidsthedens erkendelse af fænomener – er brugbar og en hjælp, når vi skal ned i måden vi tænker, begriber, forstår og fatter fænomener på.

Reception betyder, hvordan vi modtager indtryk under vilkår og færdigheder.

Perception betyder, hvordan vi opfatter indtryk under vilkår og færdigheder.

Konception betyder, at vi undfanger indtryk – hvad de gør ved os under vilkår og færdigheder.

Det er i konceptionsaspektet – undfangelsen, frugtsætningen, forplantningen - at erfaringen af transcendens inspirerer, undfanges og gør noget ved os, overskrider og fornyer vores erkendelse og erfaring og giver nyt håbefuld perspektiv på tilværelsen, skaber og stimulerer troen.

Så hvordan skaber man de bedste muligheder for at konception ved transcendens kan finde sted?

Det må være det spørgsmål der står tilbage, hvis arbejdet her giver mening med henblik på at arbejde med Gudstjenesten.

Den opmærksomme læser har bemærket at jeg har brugt begrebet erfaring om dels transcendens og dels indtryk i mødet med evangeliet. Det er bevidst fordi jeg mener at begrebet erfaring, når den besvangres, har et eksistentielt dybte perspektiv – en poesi og skabelseskraft – ved sig, som er og gør frugtbar, forplanter sig i konceptionen og danner ny erfaring.

Ordet oplevelse41 er bevidst fravalgt, fordi det giver konnotioner i dag af underholdning, noget der finder sted, flygtigt og forbipasserende uden større eksistentiel dybde og berøring. Et betyder ikke

41 Det skønt det berømte grundtvig-koldske pædagogiske diktum lyder: Oplivelse først, så oplysning, som didaktiks grundlag. Stadig er: "Og den har ikke levet, som klog på det er blevet, han ej først havde kær" relevant også for forkyndelsen. 18

at oplevelser ikke kan føre til erfaring af transcendens. Det hører måske bare mere hjemme i entertainment-afdelingen.

Det, som har betydning, giver mening og sammenhæng, i hvert fald i gudstjenesten, som kommer til os qua Ånden og transcendens vederfares os og er-fares. Ikke som en banal læring i didaktisk forstand, men fordi erfaringen har en eksistentiel væres og betydnings-dybde i sig – en poesi – som gør frugtbar, forplanter sig, flytter os, nære længsel og skaber syner, drømme og håb.

Vi bør derfor i kirken være bevidst om, at vi anvender virkemidler, illustrationer, værktøjer, instrumenter mv. som henvender sig til erfaringslaget i mennesket og som fremmer muligheden for transcendens, snarere end blot en god oplevelse.

På samme måde har jeg brugt ordet begivenhed om gudstjenesten, fordi det ikke bare er noget der sker, gøres, der finder sted, eller hænder, men netop gives os som en gave og ovenikøbet kan begave os. Begrebet event, vil jeg mene, ligger i grænse området mellem forestilling, som noget der stilles op og ligner og en begivenhed, som gives os.

Vi bør vel være bevidste om, at vi liturgisk i gudstjenesten arbejder med en begivenhed, som tiltaler vores menneskelig erfaring – de bærende lag i vort liv og som vil skabe transcendens, forandre os netop evangelisk, om man vil.

Det er selvfølgelig muligt at jeg tager fejl – jeg ved kun lidt om fx perceptionspsykologi eller andre af de videnskabelige fag, som indgår i moderne arbejde med gudstjenesten – sociologi, antropologi, ritulogi, neurologi, filosofi, semiotik, semantik, dramaturgi, musik, for blot at nævne nogle af de fag der bidrager med metoder og begreber til liturgiske overvejelser. Det forhold alene er der store vanskeligheder ved både positivt og negativt.

Og igen lig i felt-tænkningen tidligere, i det vertikale og horisontale perspektiv i ratio - emotio og efficiacy - entertainment aspektet – der er ikke definitoriske vandtætte skodder mellem felterne i en levende gudstjeneste med levende mennesker, levende musik, ord, mv. Det kan ikke skilles ad, men der skal skelnes og sondres. Præsten/liturgen bør gøre sig tanker og søge bevidsthed om, hvad vi har gang i teologisk og ikke mindst hvorfor, når vi holder gudstjeneste under Helligåndens vejledning.

Det er spændende og krævende at arbejde med komplekse fænomener som gudstjenesten og det er et vilkår at den implicere mange videnskaber alene fordi gudstjenesten er sammensat af mange fag og er et vigtigt samfunds anliggende og – hver søndag reformuleres og rekapituleres kristendommens 2000 årige historie i en times gudstjeneste.

Folkekirken er alt andet lige, som jeg ser det, en bemærkelsesværdig verdens-kirke-historisk succes.

Tænk, at kristendommen stadig trods alderen er moderne.

Og tænk, hvad der er sket i kirkens navn, udviklingen, sekularisering, som ligger indbygget i kristendommen, efter min mening, idet inkarnationen udtrykker Guds ønske, om i hvert fald at øve kritik af religion i almindelighed. 19

Og tænk, ikke mindst hvad den reformatoriske mulighed for fri-sætning af mennesket som selvstændigt, selvberoende individ har betydet i dialog, diskussion og kamp med humanisme, oplysning, filosofi, kunst. Det har været en frugtbar - transcendensproces - og jeg mener: Vi bør have tillid til at vores protestantiske kirkeordning og det bidrag den har ydet til samfundsudviklingen, og står for i Vesteuropa, vil vise sig at være vejen frem – selvom religion på verdens plan på bekymrende vis –efter min mening - spiller en større rolle end nogen kunne have forudset for år tilbage.

Jesus var selv ivrig religions- og kult-kritiker. Det bør vi også være.

Med disse overvejelser vil jeg ønske alle der arbejder med gudstjenesten i fremtiden held og lykke med projektet og må det ske i Guds Ånd til fremme af hans, Kristi, rige i verden.

Udvalgt Litteratur

Deeg, A. (2012). Das äussere Wort und seine liturgische Gestalt - Überlegungen zu einer evangelichen Fundamentalliturgik. Göttingen: Vandenhoeck & Ruprecht.

Holm, B. (2012), Det ugudelige teater. KFPT nr. 130, 2012, 3-16.

Jensen, J. I.(1977), Reformation og musik. Hymnologiske meddelelser 1977, nr. 2 – 3

Jørgensen, D. (2014). Den skønne tænkning. Aarhus: Aarhus Universitets forlag.

Gebauer, Gunter og Wulf, Christoph. (2001). Kroppens sprog, Spil, ritualer, gestik. København: Gyldendal

Nielsen, B. F. (2004). Genopførelser, Ritual, kommunikation og kirke. Frederiksberg: Anis.

Nielsen, B. F. (2014). Erlebnis Predigt im Ritual des Gottesdienstes. I A. Deeg, Erlebnis Predigt (s. 141 - 161). Leipzig: Ev. -Verlagsanstalt.

Pedersen, A. N. (1969). Gudstjenestens Teologi. København.

Qvortrup, L. (2011). Paradokshåndtering og ritualproduktion - Tro som vidensform. København: Anis 20