Vissenbjerg Kirke

Kirken er Fyns største og højst beliggende landsbykirke placeret 114,15 m over havet midt i Vissenbjerg Sogn.

Omkring 1150 blev der her rejst en trækirke med en lille apsis af sten i romansk stil. Trækirken blev dog allerede omkring år 1200 erstattet af en bygning af rå kampesten og tilhuggede kvader, hvilket stadig kan ses i dele af nordmuren. I murværket kan også stadig skimtes kirkens oprindelige norddør (kvindedøren). I begyndelsen af 1500-tallet blev kirken ombygget i sengotisk stil. Murværket blev fornyet og opbygget af munkesten og genanvendt kamp. Kirken fik tilføjet et tårn belagt med tegl og kirken forlænget mod vest samtidig med at apsis blev erstattet af et firkantet kor. Oprindelig var kirkens tag belagt med bly, men i 1793 fik kirkeejeren tilladelse til at udskifte dette med tegl. Taget er helt fornyet i 2002.

 

Den oprindelige romanske kirke havde bjælkeloft, som blev erstattet af gotiske hvælvinger. Kirkens tag hviler stadig på de oprindelige afskårne egebjælker. (Enkelte skiftet ved restaureringen efter orkanen i december 1999.)

 

Ved restaureringen i 1976 fandt man flere kalkmalerier fra 1500-tallet af den såkaldte "træskomaler". De var dog i så dårlig stand, at man valgte at overkalke dem igen undtagen 3 viekors. Desuden findes omkring epitafiet i kirkens kor en dekoration fra ca. 1700.

 

I perioden 1912 til 1976 var desuden alle kirkens buer og ribber i hvælvingerne dekorerede.

 

I Biskop Jacob Madsens visitatsbog fra 1589 findes en tegning af kirken, hvor også spiret (tagrytteren) og en storkerede på tårnet kan ses. Bygningen er 39,5 m lang og 10 m bred – tårnet er 20 m højt. Hvornår kirken blev udvidet med våbenhus vides ikke, men antagelig i begyndelsen af 1600-tallet.

  

I tårnet hænger kirkens to malmklokker – en lille fra 1828 og en stor fra 1946.

 

Om kirken i katolsk tid har været viet til en helgen vides ikke. Noget kunne dog tyde på, at den har været viet til Sct. Vitus – middelalderlig helgen - da der i den nærliggende kirkeskov findes en Sct. Vitus Kilde. Noget kunne også tyde på, at det er herfra Vissenbjerg har fået sit navn – Vitus’ bjerg. Da kirken blev bygget fandtes der ingen by på dette sted. Kirken blev rejst som den eneste på en bakketop midt i en skov, berygtet på grund af de mange røveriske overfald der her fandt sted. Menigheden boede i 10 ejerlav, der som lagkagestykker spredte sig ud fra kirken.

 

Kirken var i katolsk tid i perioder ejet af de forskellige klostre i Odense. Ved reformationen overgik kirkens ejerskab til kronen i en periode. Kongen måtte dog i 16oo-tallet sælge mange af kirkerne bl.a. Vissenbjerg Kirke til private, der overtog retten til kirketiende og udnævnelse af præster. Til gengæld forpligtigede de sig til at drive og vedligeholde den. Blandt Vissenbjerg Kirkes ejere kan nævnes Biskop Thomas Kingo, Odense. Kun få af kirkens ejere kom fra sognet – bl.a. kirkens sidste ejer dyrlæge H.P.Nielsen’s enke, der i 1932 overdrog den mod en erstatning til selveje administreret af et menighedsråd.

 

Kirkens inventar.

Kirkens ældste inventar er døbefonten, som stammer fra omkring år 1200. Det er en romansk granitdøbefont med rebsnoning på soklen. Dåbsfadet med tilhørende kande af messing er af nyere dato.   

 

                                        

klik her for stort billede

 

 

Den smukke sengotiske altertavle fra ca.1525 er udført af en elev på Claus Bergs værksted – Claus Berg har lavet den berømte altertavle i Odense Domkirke. Altertavlen, der er opbygget som et skab med to fløje, overlevede lykkeligvis reformationen, men forfaldt gennem årerne. I 1907 måtte den derfor vige pladsen for en ny altertavle med et maleri "Jesus i Gethsemane" af Hans Christian Vantore. Efter en gennemgribende restaurering i 1937 kom den gamle altertavle atter tilbage på sin oprindelige plads, dog uden at fløjene kan lukkes i fastetiden.

 

Alterskranken med tilhørende balustre og knæleskammel er ligesom alterbordet fra 1937. Alterbordet er udført i samme stil som det sengotiske foldeværkspanel fra ca. 1525, der beklæder korets sidevægge. På alterbordet har der gennem tiden stået forskellige alterstager - de ældste fra 1550 - som har tiltrukket kriminelles interesse. Menighedsrådet er i øjeblikket ved at få lavet nye til erstatning for de mistede.

Ved kirkens højmesser er desuden kirkesølvet fremme. Dette blev stjålet nytårsmorgen 2009. Til kirkelige handlinger benyttes en midlertidig alterkalk og alterdisk, indtil der bliver fremstillet nyt service.  

 

Prædikestolen er i tidlig nederlandsk højrenaissancestil og stammer fra perioden 1550-70. De fire billedfelter symboliserer de fire dyder: Tålmodigheden, troen, håbet og kærligheden. Prædikestolen hviler på et udskåret hoved - formentlig Martin Luther. Oprindeligt var der også en himmel over prædikestolen. Den er dog på et tidspunkt fjernet. 

Overfor prædikestolen hænger på nordvæggen et stort krucifiks – eller hvad der er tilbage af det. Stilmæssigt er det sengotisk med enkelte yngre træk. Kristusfiguren er sandsynligvis skåret i slutningen af 1400-tallet.

 

Kirken rummer desuden to andre middelalderlige træskulpturer, der har overlevet reformationen. Det drejer sig om en figur af apostelen Johannes og en figurgruppe med den hellige Anna ( Jomfru Maria's mor) omgivet af de tre vise mænd. Begge disse skulpturer er sengotiske og må antages at have været dele af et eller flere sidealtre i katolsk tid.

 

 

 

Midt i kirken hænger Kirkeskibet "Maria". Det er en 3-mastet fuldrigger med fuld sejlføring og en guldbronzeret kvindetorso som galionsfigur. Skibet er bygget af snedker Jens Henrik Olsen, Søndersø, og blev ophængt i 1927.

I 2009 købte menighedsrådet 2 mere moderne kors af Ejvind Nielsen. Det ene hænger på kirkens nordvæg i skibet, det andet - lavet af 3 groft tilhuggede granitsten - står i våbenhuset. Begge kors er karakteristisk lavet af genbrugsmaterialer.

 

Nederst i kirken hænger på nordvæggen en kopi af et altertæppe, antependium, som i dag opbevares på Odense Byes Museer, men som i følge traditionen skulle have hængt foran alterbordet under Claus Bergs Altertavle i kirken.  Dette antependium er hovedsaglig syet af tøjrester fra gamle militæruniformer og forestiller Jesu historie, som  fortalt i Det Nye Testamente. Historien fortælles som en tegneserie i 16 felter - bagfra og spejlvendt, så man skal begynde i nederste venstre hjørne og slutte i øverste højre hjørne. Kopien er syet af Henriette Wielandt og ophængt i 2007.

På hver side af døren til våbenhuset er anbragt et smalt malet panel. De er prydet med vinranker, kornblomstblade, frugtklaser og et dyrehoved nederst. Dette er gavlene fra kirkens tidligere degne -og præstestole. Disse var indtil 1889 lukkede stole. Ved døren findes også en af kirkens gamle kirkebøsser af kraftig messing. Det var i denne bøsse, man i 1947 fandt en større mængde gamle guldmønter. Læs mere om det fund under malmklokke.

   

 

Kirkens to orgler er begge bygget af P.Bruhn & Søn. Hovedorglet fra 1975, som er et af Fyns bedste, indeholder 19 stemmer med 2 manualværker og pedal. Kororglet er fra 1985 og har 4 stemmer. I 2009 blev hovedorglet renoveret. Det blev malet i guld og mørk lilla, samtidig blev alle orglets piber renset. Kirkens tidligere orgel fra 1889 bliver i dag benyttet i Padesø Kirke.

 

Kirken er berømt for sin gode akustik og benyttes jævnligt til koncerter.

Redigeret og skrevet af Henriette Wielandt