Advent og jul i gamle salmer

Vil man vide, hvad kristendom – luthersk kristendom – går ud på, skal man læse det i de gamle salmer. 

Det er en kær erfaring jeg har gjort mig, at når jeg ind imellem kan komme i tvivl om, hvad det er, der er vigtigt i kristendommen i forhold til religion af al mulig slags eller forskellig kristen forkyndelse, så kan man i de gamle salmer af Luther – Hans Tausen – Hans Thomissøn – Sthen og hos en af de mere moderne Thomas Kingo, der ganske vist også har været død i 300 år, finde fast grund under fødderne igen.

Det er ikke, fordi alt gammelt nødvendigvis er godt, men disse gamle salmer er gode, fordi de er skrevet af nødvendighed, og fordi de er blevet til i en sammenhæng, hvor salmerne jo skulle give udtryk for det nye, og hvad der var vigtigt i forhold til den gamle katolske tro.

Salmer skal vi have til hver en tid. Det er rimeligt nok, at vi også i vor tid forsøger at skrive salmer, der kan give udtryk for troen og være fælles røst og stemme – respons på evangeliet.

Det er jo det, en salme skal i gudstjenesten: Lægge gode ord i munden på menigheden. Men det er ikke nemt i Kingo og Brorson og Grundtvig og Ingemann's land.

 Det har slået mig, hvor klog man kan blive, specielt hvis man ikke er for klog i forvejen, ved at læse de gamle salmer og se, hvad de handler om.

Derfor bliver advents- og juleevangeliet her forkyndt gennem en samling af og kommentarer til nogle gamle advents- og julevers. 

Hertil kommer at nogen af os har stærkt brug for noget karsk og kraftigt at stå imod med i denne søde, hyggelige, rare juletid.

Advent

Advent betyder komme. Kongen kommer til byen og holder rettergang – dom. Da Gud, den almægtige, skaber, dommer, majestæt og konge kom, kom Gud ifølge evangelierne som et menneske - et lille barn – undfanget ved Helligånden, født af en ung kvinde i en stald ifølge englen Gabriel og evangelisten Lukas.

Kingo skrev oprindelig i ”Nu kom der bud fra englekor, at Gud herned vil stige”. Salmebogen (DdS). nr.71. I den oprindelige salme vers 6, som vi skulle have haft i salmebogen, men ikke fik, står der :

"Guds søn hun (Maria) under hjertet bær, 
 som hendes bryst skal suge. 
 Der ligger Gud, et lidet nor, 
 og sagte gror. 
 Det under er at skue."

Mere menneskeligt kan det vel ikke blive! I det hele taget er de gamle digtere alle optaget af det underfulde, det uventede og overraskende ved Guds beslutning om at forsone sig med sig selv ved at lade sin søn føde ind i verden dvs. komme selv og komme til rette med sin guddommelige vrede over menneskets fald (syndefald).

I den fine adventssalme ”Rejs op dit hoved al kristenhed” nr. 274 v. 4 i salmebogen (DdS), skriver Søren Kjær oprindelig i Thomissøns salmebog fra 1569:


"Ej mer du gruer for dommedag,
 du ved din dommer har ført din sag,
 og fra sig selv den vundet;…."
Se det er evangelisk luthersk-kristelig advent. 
Vi kan se trygt og forventningsfuldt frem til den store dag! 

Jul

Kristendom handler i sin grund om tre forhold: 1)Om skabelse, 2)fald (syndefald) og 3)oprejsning (frelse).

Ved faldet, som jo er Adam og Eva's forgribelse på frugten fra kundskabens træ, kom synd dvs. menneskets klogskab og dermed skellet mellem godt og ondt og rigtigt og forkert, løgn og sandhed - ind i verden, og det resulterede i, at mennesket blev smidt ud af paradiset og dermed kom døden ind i livet, som vi lever det den dag i dag med had, vold, krig, terror, fortræd, misundelse, glæde, latter, fryd, kærlighed, omsorg o.s.v. 
Den grundfortælling er en absolut forudsætning for at begribe hvad Jesus fra Nazaret skal her og kristendom er til for.

Kristendom handler  i grunden om, at Gud i sin guddommelige visdom har besluttet at komme den faldne verden i møde, at frelse menneskene og verden af blot og bar nåde og miskundhed ved tro på Jesus Kristus. 

Jesus fødes julenat i en stald i Bethlehem, ifølge evangelisten Lukas. Kristendom fødes påskemorgen ud af en tom grav lidt uden for Jerusalem.

Guds forsoningen med sig selv og verden (menneskene) er alle de gamle præster, digtere og musikere  dybt optaget af, og derfor kredser de uafvendeligt om Guds menneske - blivelse i Jesus, synd og død, tilgivelse og evigt liv.

Hans Thomissøn skriver i 1569 i DdS. nr. 72 v. 3:

"Profeter forkyndte ved Guds Ånd,
 at Kristus vil af nåde  
 os frelse fra døds og djævels bånd
 og så fra syndens våde (ulykke);
 og alle, som tror på hans navn forvist (sikkert)
 foruden tvist (diskussion),
 det vorder (var/er/bliver) til evig både (gavn/glæde)."


Luther 1535; Hans Tausen 1553 skriver i reformationssalmen ”Fra Himlen højt kom budskab her” DdS. nr. 95 v.2:

"I dag et lidet barn er fød
 til bod for verdens synd og nød;
 det er den Herre Jesus Krist,
 som frelse bringer os for vist."

og videre i DdS. nr. 96 v. 3 og 4:

"Det (verdens sol og skjold) er den Herre Jesus Krist,
 og juble må I nu for vist,
 thi ét er blevet Gud og mand,
 så eders broder er nu han."

"Hvad mægter nu vel synd og død!
 Gud er med eder i al nød;
 lad storme nu al Helveds magt,
 Guds søn med eder står i pagt!"

Denne gamle Luther-salme, og dermed er vi nede ved selve bekendelsesgrundlaget for den evangelisk-lutherske kirke - altså Folkekirken i dansk sammenhæng - er tydeligvis forlæg for Grundtvigs: ”Det kimer nu til julefest” DdS. nr. 94.

Også i DdS. nr. 108 ”Lovet være du Jesus Krist” Luther 1524 finder vi, hvad evangelisk kristendom er:


Vers 2:
"Du, Gud Faders enbårne Søn!  
 mand i lys, men dog Gud i løn,
 underlig klædt i kød og blod,
 kom på vor brøst(fald/skrøbelighed) at råde bod(finde udvej/godtgøre)."

En af de fineste, vores egen reformatoriske digter Hans Christensen Sthen skriver i 1578: DdS. nr. 110 v. 6 – 7 "Nu vil vi sjunge og være glad":

"Med os han bytter så underligt,
 Guds søn, vor broder fin,
 vort kød og blod han tager på sig
 og skænker os guddom sin.

 En svend han bliver og herre jeg, 
 som før var fattig træl,
 hans kærligheds dyb udgrundes ej
 og ikke hans rigdoms væld."

Til slut skal Arvid Pedersen 1529 have lov at udtrykke, hvad juleevangeliet i sin kerne er:

DdS. nr. 115: ”Lad det klinge sødt i sky”:

Omkvædet:
"Nu er sket til jordens held,
 hvad os meldte Gabriel,
 Guds engel fin:
 Født er herren af en mø,
 og vi ej fødes til at dø.
 Gud med os Immanuel, Immanuel!"

Det er kristentroens advents- og juleevangelium, tørt og nøgternt, i de gamles mund og pen: 
Jesus Kristus kom for at frelse os fra synd og død: at vi skal leve! 

Glædelig advent og god jul! 2010
Peter Lindholt Jessen