logo-vissenbjerg

Mød os på Facebook

facebook

Skibet i Vissenbjerg Kirke

Døbefonden

Kirkens ældsteinventar er døbefonden, som stammer fra omkring år 1200. Det er en romansk granitdøbefond med rebsnoning på soklen. Dåbsfadet med tilhørende kande af messing er af nyere dato.

Døbefonten har i katolsk tid været placeret nederst i kirken ved indgangene. Siden 1805 har den stået i overgangen mellem kirkens skib og kor – såvel midtfor som til højre og nu til venstre. Engang i 1600-tallet blev døbefonten fjernet – og fundet igen ca. 1805 på Gl. Grøftebjerg, da dette nedrives. Den havde på gården været brugt som vandtrug for hestene.

Dåbsfadet og -kanden er begge uden stempel og derfor svære at datere nøjagtig.

Dåbskanden blev natten mellem den 12. og 13. september 1994 en for stor fristelse for en ung mand. Han fjernede såvel kanden som 3 lysestager på alteret. Efter knap 2 måneder var tingene dog lykkeligvis tilbage i kirken, idet politiet fandt dem på en kommode i Duedalen.

Prædikestolen

Prædiekstolen er i tidlig nederlandsk højreaissancestil og stammer fra perioden 1550 - 80.

De fire billedfelter symboliserer de fire dyder: Tålmodigheden, troen, håbet og kærligheden. Prædikestolen hviler på et udskåret hoved - Martin Luther - eller provst Mikkel Nielsen , der var kirkens præst midt i 1500 tallet.

Oprindeligt var der også en himmel over prædiekstolen. Den er dog på et tidspunkt fjernet.

Prædikestolens 4 dyder er et meget tidligt eksempel påluteransk billedsprog.
Tålmodigheden fremstilles som en kvinde, der bøjer ryggen under et kors. Nedenfor ligger en døende kristen mand med hånden under kinden og kikker op. Han afventer tålmådigt døden og Guds nåde - uden hjælp af helgener, engle eller dæmoner.
Nedenunder står: ”Ved Udholdenhed skal I bevare eders Sjæle” (Luk.21,19).
Troen vises som en kvinde, der står med et kors. Over hendes hoved svæver en sky, hvorfra Guds ansigt kikker frem. Gud er gengivet som en rar ældre herre og Helligånden som en due.
Nedenunder står: ”Retfærdiggjorte ved Troen har vi Fred med Gud (Rom.5,1).
Håbet fremstilles som en kvinde med blikket rettet mod to engle, der holder sejrskransen.
Nedenunder står: ”Du er mit Haab på Bedrøvelsens Dag” (Jerem.17,17).
Kærligheden fremstilles som en kvinde omgivet af 3 børn og 2 knælende krøblinger.
Nedenunder står: ”Troen, som er virksom ved Kærlighed” (Gal.5,6).

Ved restaureringen i 1907 fik træværket sine oprindelige farver tilbage. Det havde i en periode været såvel perlegråt som egetræsåret, ligesom kirkens øvrige træværk.

Krusifiks

Overfor prædikestolen hænger på nordvæggen et stort krucifiks - eller hvad der er tilbage af det. Stilmæssigt er det sengotisk med enkelte yngre træk. Kristusfiguren er sandsynligvis skåret i slutningen af 1400-tallet.
Krucifikset har muligvis været en del af kirkens alter inden anskaffelsen af den nuværende altertavle omkring 1525. Efter reformationen i 1536 blev krucifikset deponeret på kirkens loft og kom først frem i lyset igen i 1907, hvor det blev lagt i en niche ved orglet, for endelig i 1999 at komme op og hænge på sin nuværende plads. At den gamle Kristusfigur i dag næsten fremtræder som en torso, må tilskrives de mange års uhensigtsmæssige opbevaringsforhold, samt at den ikke undgik de svenske soldaters hærgen i sognet under svenskekrigen 1658-59. Overleveringen vil vide at, kirken måtte give husly til såvel soldater og deres heste. Svenskerne får således skyld for at have skamferet Kristusfiguren med flere dybe hug.

Andre træfigurer

Længere nede i kirken hænger to andre middelalderligere træskulpturer, der har overlevet reformationen. Det drejer sig om en figur af apostlen Johannes og en figurgruppe med den hellige Anna (Jomfru Maria´s mor) omgivet af 3 vise mænd. Begge disse skulpturer er sengotiske og må antages at have været dele af et eller flere sidealtre i katolsk tid.

Skibet

Midt i kirken hænger kirkeskibet "Maria". Det er en 3-mastet fuldrigger med fuld sejlføring og en guldbronzeret kvindetorso som galionsfigur. Skibet er bygget af snedker Jens Henrik Olsen, Søndersø, og blev ophængt i 1927.

Moderne kors

Korset er anskaffet i 2009 og laavet af Ejvind Nielsen, Århus (født 1940) Ejvind Nielsen oplyser, at det giver skulpturerne en særlig styrke, at det, der er kasseret af mennesker, kan genbruges som skulpturer i kirkelig sammenhæng. Det passer godt med, at det kristne budskab er for fattige og oversete.

Korset på nordvæggen består af træ og jern. Trækorset er sammensat af frasorterede stykker af palisander og jernskroget består af fraskårne jern runddeler og gamle dørhængsler belagt med bladguld.

Dåbstræet

Dåbstræet blev indviet 1. søndag i advent 2014. Det er fremstillet af Fuglevig Produktionsskole efter svensk ide. Ved hver dåb hænges en glasengel på træet med den døbtes navn. Englene hænger der så til kirkeåret udgang, hvorefter de døbte får deres engel til minde.

Kirkes orgel

Kirkens orgel er bygget af P. Bruhe &Søn i 1975, som er et af Fyns bedste, indeholder 19 stemmer med 2 manualværker og pedal. i 2009 blev hovedorglet renoveret. Det blev malet i guld og mørk lilla, samtidig blev orglets piper renset. Kirken er berømt for sin gode arkustik og benyttes jævnligt til koncerter.

Kirkens klaver er et Bohemia fra Bechsteins fabrikker. Det blev anskaffet i 2010 som erstatning for et mindre kororgel.

Altertæppet

Det har ikke ad arkivarisk vej været muligt at få helt bekræftet, hvem der har syet det originale altertæppe. Det er dog meget sandsynligt, at det er syet af en lokal skrædder Frlderich Jørgensen i årerne omkring 1775 - og det har sandsynligvis været fjernet fra kirken Igen omkring år 1800.

Med sikkerhed vides det dog, at tæppet siden blev brugt af en bonde fra Vissenbjerg til dække over et læs tørv, der skulle til markedet i Odense for at blive solgt. Det særprægede dækken vakte en væver Petersens interesse, og han købte det af bonden for 1 mark. Siden skifter tæppet ejermand 3 gange Inden det i 1891 kom i Fyens Stiftsmuseums eje for 140 kr. Det er da også et ganske enestående antependium uden sidestykke 1 hele Norden (også 1 broderiteknisk henseende), idet altertæpper ellers normalt siden reformationen har bestået af ensfarvet fløjl med broderet kors, navnetræk eller våbenskjold.

De enkelte billedfelternes motiver

Klik for stor billede

Begyndende i nederste række fra venstre mod højre ;

1. Mariæ bebudelse 

Luk.l. 26-38 ; Matt.l. 18-25
Ærkeenglen Gabriel og Maria siddende på en stol med baldakin.

2. De vise mænds tilbedelse 

Matt.2. 1-12

Maria med jesusbarnet og de 3 vise mænd dog uden værdlghedstegn eller gaver. Jesus er svøbt i en dåbspose, som blev benyttet sent i 1700-tallet.
1 baggrunden 2 muldyr en hø-hæk og stjernen. Det kan også være 3 hyrder.

3. Fremstillingen i templet 

( Kyndelmisse) Luk.2. 21-39
Maria og den fromme Slmeon med Jesus I en "dåbspose".

4. De 12 apostle

Matt.4. 18-22; Mark.l. 16-20; Luk. 5 1-11 & 27-32; Luk. 6. 12-16. De 12 apostle uden attributter men med glorie og krydslagte hænder.

5. Getsemane Have

Matt. 26. 36-46 ; Mark 14. 32-42 ; Luk. 22. 39-46
2 scener - begge med Jesus.
a. Jesus I bøn ved klippen og en engel, som rækker ham kalken.
b. Jesus finder de 3 sovende disciple Peter, Jakob og Johannes.

6. Pågribelsen

Matt. 26. 47-54 ; Mark. 14. 43-52 ; Luk. 22. 47-53 ; Joh 18. 1-11.
Jesus kysses af Judas Iskarior og 4 soldater - den første med lygte, de øvrige med våben.

7. Forhøret hos ypperstepræsten Kajfas

Matt.26. 47-54 ; Mark.l4. 53-68 ; Luk.22. 54-62 & 66-71 ; Joh.18. 12-27
2 soldater fører Jesus ind til ypperstepræsten Kajfas i dennes palads. Kajfas er Iført dragt med bladkrave, som vandt indpas 1 sidste halvdel af 1700-tallet blandt gejstlige.
Bagved står Kajfas' tjenestepige og varmer hænderne over et bækken sammen med Peter, som fornægtede 3 gange ( Mark. & Luk. & Joh. )

8. Forhøret hos statholder Pontius Pilatus

Matt. 27. 3-5 & 11-26 ; Mark. 15. 1-5 ; Luk. 23. 1-7 ;
Judas har hængt sig 1 et træ (Matt. ) og 3 soldater, der vogter Jesus, som forhøres af statholder Pontius Pilatus I dennes palads.
Paladset er pyntet med border i Louis XVI's stil - omk. år 1800.

9. Forhøret hos kong Herodes Antipas

Luk. 23. 8-12.
2 skriftkloge står bag Jesus, som er iført pragtdragt, mens han forhøres af kong Herodes Antipas med krone. Bag kongen står en af hans hoffolk.
Forhøret foregår Indendørs I et rum pyntet med border i Loius XVI-stll.

10. Dømt af Pontius Pilatus

Matt. 27. 20-26 ; Mark.15. 1-15 ; Luk.23. 13-25. Joh. 18. 28-40 ; Joh. 19. Rådsherre med bladkrave og skriftkloge med kniplingskraver overværer Jesus i pragtdragt bliver dømt af statholder Pontius Pilatus, som sidder på en trone med retfærdighedens sværd og et vandfad, hvor "han vaskede sine hænder" (Matt.). Pontius Pilatus er her fejlagtigt gengivet med en "Davids stjerne", til trods for han var romer. Menneskemængden er gengivet ved 4 personer i galleriet.

11. Bespottelsen

Matt.27. 27-31 ; Mark.15. 16-20 ; Joh.19,. 2-3
Dette felt burde i.flg. evangelisterne være efter hudfletningen.
Jesus udstyret værdlghedstegn (stav) og iført pragtkåbe og krone tilbedes af 2 stridsmænd. Over hans hoved hænger en narrekrone.
Dette overværes af Pontius Pilatus - atter dekoreret med "Davids stjerne" - og en ypperstepræst Iført pibekrave - brugt fra 1500-tallet.
En fransk lilje imellem Pilatus og præsten symbolisere den uskyldige Kristus.

12. Hudfletteisen

Mark.15.19 ; Joh. 19. 1
En rådsherre overværer at soldaterne pisker Jesus med ris. Jesus står på en lille forhøjning iført lændeklæde og tornekrone. Foran Jesus står endnu en rådsherre og en officer - dog uden våben. Scenen foregår under en skyet himmel.

13. Vandringen til Golgata

Matt. 27. 31-32 ; Mark. 15. 21-22 ; Luk.23. 26-27 ; Joh. 19. 17
2 soldater med sværd anført af en officer med en anden type sværd følger Jesus, der tydeligt tynget bærer korset. Processionen anføres af endnu en soldat med en stav som værdlghedstegn. Det er Jesus selv, der bærer korset ( Joh.) og ikke Simon fra Kyrene ( Mark. & Luk.).

14. Korsfæstelsen

Matt.27. 45-56 ; Mark.15. 24-41 ; Luk.23. 33-46 ; Joh.19. 18-20 & 25-30. Øverst ses "den 6. til 9. tlme"( Luk.) ved en formørket sol og en måne.
Nedenunder hænger Jesus iført lændeklæde og tornekrone omgivet af de to røvere på hvert sit kors. Jesus kors står på en høj og er prydet med et skilt med indskriften JNJK - den danske oversættelse af INRI, " Jesus af Nazaret, jødernes konge". Den danske oversættelse vandt Indpas I slutningen af 1700-tallet. Bogstaverne er dog spejlvendt, så noget tyder på at skrædderen har været analfabet. Mellem korsene står til venstre den grædende Maria og til højre Johannes. Nederst ses 5 grave som "sprang op"(Matt.).

15. Jesu grav

Matt.27. 57-66 ; Matt.28. 1-7 ; Mark. 16. 1-7 ; Luk. 23. 50-56 ; Luk. 24. 1-10 & 13-16 ; Joh. 19. 38-42 ; Joh. 20. 1-10 2 scener
Øverst : Påskesolen og den opstandne Jesus, der følger 2 disciples vandring til Emmanus (Luk.24. 13-16). Nederst ; Den sovende vagt med en morgenstjerne i hånden. Den væltede sten med "plade" og den tomme grav, hvor en engel viser de 3 kvinder, hvor Jesus lå. Kvinderne er - alt efter evangelisten;
- Maria Magdalene, Salome (Mark.) og Maria, Jakobs mor eller Maria Magdalene, Johanne (Luk.) og Maria, Jakobs mor eller Maria Magdalene, Maria (Matt.) og Maria, Jakobs mor.

16. Himmelfarten

Matt.28. 16-20 ; Mark.l6. 14-20 ; Luk.24. 46-53 ; ApG.l. 3-11
Jesus med en sejrsfane farer til himmels ( fartstriber) og optages af en sky omgivet af engle for øjnene af 4 disciple. Der burde nok rettelig have været endnu 3 disciple og Maria tilstede.
- og sluttede i øverste højre hjørne,

Udgangen

På hver side af døren til våbenhuset er anbragt et smalt rødmalet panel. De er prydet med vinranker, kornblomstblade og frugtklaser. Det er gavlene fra kirkens tidligere degne- og præstestole. Disse var indtil 1889 lukkede stole.

Ved døren findes også en af kirkens gamle kirkebøsser af kraftig messing. Det var i denne bøsse, man i 1947 fandt et større mængde gamle guldmønter. Læs mere om dette fund under historie.


Døbefonden

Prædikestolen og dens fire elementer

Troen

Kærligheden

Håbet

Tålmodigheden


Prædikestolens fod

Krucifiks

Skibet

Skibet

Moderne Kors