Midterpartiet forestiller korsfæstelsen omgivet af 4 store helgenfigurer og 4 mindre stående på søjler.

Øverst til højre ses gangen til Golgata gennem Jerusalems byport med de nøgne røvere.

I midten ses Kristus på korset med den bespottende røver til højre og den angrende til venstre.

Under korset ses Pontius Pilatus iført en høvedmandsdragt fra begyndelsen af 1500-tallet (bred hat og pludderbukser) og en jøde med spids hat ("Hvad jeg skrev, det skrev jeg").

Under korset til venstre slås 4 romerske soldater om Jesu kjortel.

Allernederst til venstre ses Jomfru Maria som segner og holdes af apostlen Johannes, mens Maria Magdelene ser på med foldede hænder. Bagved står Martha og Maria og Simon, som blev tvunget til at bære korset.

I nederste højre hjørne ses 4 ryttere klædt som landsknægte fra tiden kort før reformationen.

De 4 figurer, der omgiver hovedfeltet er øverst Johannes Døberen og evt. Sct. Laurentius –

og nederst Sct. Martin af Tours, der rækker brød til krøbling, og en ukendt biskop.

De fire små figurer på hver sin søjle er: Sct. Elisabeth, Sct. Katarina af Alexandria, en ukendt med en bog i hånden og Sct. Barbara.

Fløjene indeholder de 12 diciple med attributter – dog ikke Judas, men i stedet apostlen Paulus.

I venstre side står: Jakob med vandrestav – Johannes med kalk – Peter med nøgle.

Filip – Jakob - Simon med bog.

I højre side står: Paulus med sværd – Andreas - Thomas med spyd

Mattæus med sværd – Mattias med økse - Bartolomæus

Altertavlen blev sidst restaureret i 1975.          

.Epitafiet i koret er barok af marmoreret træ. Det er kirkens eneste indre gravminde. Det er sat over sognepræst Hans Christensen Naur (1624-1703 – præst i Vissenbjerg 1654 til 1690), samt hans to hustruer og 9 børn. Den latinske indskrift siger: "Under dette marmor lægges til hvile benene af den ærværdige og gudfrygtige mand Hans Christensen Naur, som blev født i Jylland år 1624, som efter at være rettelig kaldet til sognepræst forestod Vissenbjerg menighed med frugtbart udbytte i 36 år, og ved en from død 79 år gammel. Med ham hans to hustruer, som udmærkede sig ved fromhedens og kyskhedens berømmelse; den ene Marie Christoffersdatter, men hendes livslys blev alt for tidligt slukket af døden, da hun var i en alder af 27 år. Den anden Barbara Henningsdatter, født i Odense og fromt hensovet i en alder af ? år; med hin avlede han en søn, Christoffer Johannes Naur, som efter at være blevet akademisk borger i 18-års alderen rejste til det himmelske akademi 24 år gammel. Denne fødte ham otte kærlighedspanter, af hvilke fem i selve den blomstrende alder blev bortrykket til himmelens stjerner af ham, som gav dem. Christian levede otte, Catharina tretten uger, Henning 34 uger; Georg fyldte 25 uger, og Anna ophørte at leve efter at have fyldt to år og to måneder. Tilbage er to sønner og en eneste datter. Således har det behaget Gud."

På dansk står på rammens øverste og nederste stykke citater fra Daniel 12,3 og 12,13.

Desuden står på latin: "I år 1676 er dette epitafium bygget, 1686 er det forsynet med indskrift."

Mindetavlen blev altså opsat flere år før præstens død.

Pastor Naur var præst i Vissenbjerg da svenskerne hærgede sognet under svenskekrigen1658-59.

.

Gamle optegnelser fortæller, at hans første kone var højgravid i den strenge vinter 1658/59 og måtte flygte ud i skoven for de hærgende tropper. Hun skulle her have født sønnen Christoffer i en snedrive, hvilket kan have været medvirkende til hendes meget tidlige død.

.

Foldeværkspanelet er så varieret udformet, at ikke to felter er ens.  Panelet i koret blev ved kirkens sidste restaurering i 1997 malet perlegrå. Indtil da havde det været umalet.
I 1937 fik kirken et nyt alterbord, hvor underdelen er udført i samme stil som det senmiddelalderlige foldepanel. Indtil da, havde alterbordet altid været dækket af et antependium, altertæppe, for det meste af rødt plys med et kors i guldbroderi og i en kort periode af det antependium, der hænger nederst i kirken.    

.

.

Døbefonten var i katolsk tid været placeret nederst i kirken ved indgangene. Siden 1805 har den stået i overgangen mellem kirkens skib og kor – såvel midtfor som til højre og nu til venstre. Engang i 1600-tallet blev døbefonten fjernet – og fundet igen ca. 1805 på Gl. Grøftebjerg, da dette nedrives. Den havde på gården været brugt som vandtrug for hestene.

Dåbsfadet og -kanden

Er begge uden stempel og derfor svære at datere nøjagtig. 

Dåbskanden blev natten mellem den 12. og 13. september 1994 en for stor fristelse for en ung mand. Han fjernede såvel kanden som kirkens 3 lysestager på alteret. Efter knap 2 måneder var tingene dog lykkeligvis tilbage i kirken, idet politiet fandt dem på en kommode i Duedalen.