Vielse af homoseksuelle i kirken?

af sognepræst Peter Lindholt Jessen

I forbindelse med en prædiken Maria Bebudelsesdag – hvor Maria får at vide af englen Gabriel at hun skal føde Guds søn og hvor flere forhold vi som mennesker er fælles om er berørt fx  undfangelse, seksualitet, samliv, fødsel, liv og død udtrykte jeg bl.a. om homoseksuelle forhold - her skriftliggjort -

….og lad mig i dagens anledning - da vi nu har fat noget grundlæggende, fælles og forskelligt knytte en kommentar til en aktuelt kirkeligt og teologisk sag: Vielse af homoseksuelle i kirken?

Luther mente at ægteskab og vielse var et verdsligt, samfundmæssigt anliggende. Han anbefalede derfor at Hans og Grete skulle vies uden for kirken og kunne så gå ind og bede Gud velsigne deres liv og kærlighed.

For det første, skriver Luther i sin katekismus, at man respektere lokale skikke og vaner. Ægteskabet består i luthersk forstand af parternes – mandens og kvindens -  indbyrdes konsensus, ja til hinanden, i offentlighed.

Nærværende problemstillingen er ikke ny, den trænger sig på nu og da: Skal bøsser og lesbiske have samme mulighed for at blive viet i kirken, som heteroseksuelle har haft i århundreder?

For mig er der i hver fald problem stillinger i dette, som vi ofte for blandet sammen i diskussionen.

Problemerne, overvejelserne handler 1) om tradition dvs historie, kultur og sprog; 2) om jura og for det 3) om teologi 

Traditionen går på at vi gennem flere hundreder år har ægteviet mænd og kvinder, som ægtepar i kirken– dvs haft en handling, et ritual, som både var juridisk gyldigt og anerkendt i samfundet som værende legalt. I hvert fald siden Kirkeritualet 1537 har kirken kunne vie ægtepar med juridisk gyldighed i samfundet.

Og hvad er så et ægtepar – ja det har jo traditionelt været en mand og en kvinde, som netop er blevet gift, viet – ”sat sammen” – offentligt har givet tilkende overfor hinanden og for Gud og mennesker at de vil leve sammen og dele alt indtil døden skiller dem ad.

Problemet i relation til vielse af homoseksuelle er her historisk, kulturelt , sprogligt om begrebet ægteskab kan rumme både det traditionelle mand og kvinde partnerskab men også det homoseksuelle mand – mand , kvinde- kvinde forhold.

Registreret partnerskab, som man lidt klinisk har kaldt det, fordi sproget netop ikke har kunnet rumme det. Det kan være det kommer, er på vej, men det er der ikke helt endnu. Et ægteskab er stadig i langt de flestes øre og forståelse et forhold mellem mand og kvinde.

Det andet - det juridiske - går for mig på – Hvad er et ægteskab? Et ægteskabet er en menneskelig, social, verdslig enhed, en måde  mand og kvinde har knyttet sig sammen på,  forbundet sig på gennem årtusinder og som i vores samfund har juridisk gyldighed.

Faktisk fortaber oprindelsen sig i historiens mørke – men i vores vestlige kultur har mand og kvinde monogamt leve sammen, sat børn i verden og taget sig af hinanden i den ægteskabelige enhed meget, meget længe. Der har også været andre måder at leve sammen på. Det har blot ikke været så synligt.

 For det 3. teologisk er min overvejelse: Hvad angår ægteskabet Gud. – Jeg finder ingen steder i Bibelen, hvor Gud giver eller indstifter ægteskabet. Det kunne man godt mene, når man læser ritualets bønner, men det er menneskelige indlæsninger, hvorfor der også er alternativer.

I de 10 bud står der: Du må ikke bryde et ægteskab, men det handler om noget andet, nemlig utroskab m.m.

Gud skabte mennesket i sit billede – som mand og kvinde – ja vist, som forskellige køn ifølge skabelses beretning og et andet sted – Lader Gud Adam søge en mage blandt skabningerne – en der passer til ham, en hjælper og det ender jo med at Gud må skabe Eva – som egentligt betyder det feminine menneske, man(d)inde – en fødende, livgivende skabning. Adam betyder jo som bekendt menneske – (man).

Nu vel

Det sproglige, historiske- kulturelle, juridiske og teologiske skal belyses og analyseres for at vi kan beslutte os om homoseksuelle skal kunne indgå ægteskab og blive viet offentligt.

Dette var et lille bidrag.

Der er helt klart, for mig, tale om en proces – en erkendelses proces, om man vil frem mod en afklaring af hvorvidt homoseksuelle også skal kunne gå i kirken og blive viet som ægtepar.

Jeg mener nok det kan lade sig gøre – det helt afgørende er for mig at jeg ikke kan forstille mig at Jesus (læs Gud) ville afvise nogen, der beder ham velsigne deres liv og kærlighed.

Dog - så længe samfundet – staten ikke anerkender et ægteskab mellem homoseksuelle, nok et registreret parforhold, som jo kan velsignes i kirken, så kan Folkekirken jo ikke indfører et ritual for det.

Så Folketinget – folkets valgte -  må gøre deres arbejde og så må vi se. Det er jo ikke kirken der lovgiver, men Folketinget.

Men det kommer nok, altså mulighed for vielse af homoseksuelle - også i kirken.