Kirkegårdens historie

Kirkegården var i gammel tid opdelt, så den var et miniaturebillede af sognet. De forskellige ejerlav havde gravsteder, der som lagkagestykker fordelte sig ud fra kirken. Til hver ejendom hørte et "lejested" (gravsted) på kirkegården alt efter ejendommens størrelse.

Lejestederne var placeret i samme rækkefølge som gårdene lå indenfor ejerlavet. Ved salg af en ejendom fulgte gårdens gravsted med. Dette kunne medføre, at flere familier lå begravet på samme gravsted. Begrebet familiegravsted opstod således, fordi befolkningen i ældre tid Ikke var så mobile, men ofte boede på samme gård i mange generationer. Dette system bortfaldt med kirkelovene i 1922 og gravstederne fulgte herefter familien, så længe de måtte ønske det. I dag findes kun svage spor af den gamle ejerlavsopdeling.
Sognets fattige, som ikke ejede fast ejendom, blev stedet til hvile samlet i den sydvestligste del af kirkegården. Ligeledes blev sognets udøbte børn begravet langs diget ind til Krohaven.

Gange og stier var der ikke mange af på kirkegården i gammel tid. Kun stien fra indgangen til kirkedøren fandtes. Kirkegården blev udvidet mod sydvest i 1870 på grund af befolkningstilvæksten. Dette stykke blev hurtigt belagt med grave uden egentligt system. I 1904 afgav præstegården derfor endnu et stykke jord mod sydøst, og man lavede en gang mellem de to tilkøbte jordstykker. For at man kunne komme uhindret hen til hver enkelt grav på de nye stykker, lavede man øst-vest gående stier. På den gamle del af kirkegården skulle der dog gå mange år, før det blev muligt at færdes uden hindringer mellem gravene - blandt andet på grund af lejestedsordningen.

Kirkegården har altid været omgivet af et dige af kampesten. Den ældste del af diget kan stadig ses ind mod Krohaven, hvor man derfor også kan være heldig at finde gamle plantearter. De øvrige sektioner af kirkediget er flyttet/bygget i forbindelse med at kirkegården er blevet udvidet.

Kirkediget blev først flyttet mod nord i forbindelse med, at Vestergade fandt sit nuværende leje, og diget blev bygget med en bred låge. Årstallet 1825 fremgår af granitstolpen. I 1916, 1922 og igen i 1987 anskaffede man jord vest for den gamle kirkegård. Første udvidelse skete på et stykke kommunal jord og gav plads til opførelsen af kirkens kapel. Den seneste gav plads til en parkeringsplads, som stod færdig i 1998.

I 1966 var der igen pladsproblemer på kirkegården. Menighedsrådet købte derfor et større jordlod mod syd. Kirkegården blev næsten fordoblet. Dette blev samtidig indledningen til et helt nyt kapitel i kirkegårdens historie. Flere og flere ønskede at blive kremeret, og behovet for en urnegravplads opstod. Denne blev lavet som en roset på stykket over mod præstegården og taget i brug i 1968.

Arealet ved siden af blev udlagt til "de ukendtes gravplads". Dette blev første gang taget i anvendelse i 1976. Denne gravplads var oprindelig markeret med et kors formet af brosten i græsset. Menighedsrådet ønskede dog denne plads markeret med en skulptur, som blev afsløret i foråret 2007. Skulpturen "Et liv og et andet" er udført af billedhuggeren Kent Holm, Odense, i lysegrå granit, efter at han havde mistet sin kun 14 årige datter ved en trafikulykke i 1982. Pladsen omkring statuen er tegnet af havearkitekt Gerda Vaaben. Indkøbet af kunstværket og etablering af pladsen blev finansieret af Jens Jørgen Hansen og hustrus gravstedslegat. Overskuddet fra dette legat er til menighedsrådets disposition til indkøb af udsmykning til kirken.

Hvor hegnet mellem den nye og den gamle del af kirkegården havde været, anlagde man, som et af de første steder i landet, en skovkirkegård. Den første begravelse fandt sted her i 1973. Siden har denne gravform været meget populær, og "Skoven" dækker nu hele den sydlige og vestlige del af kirkegården. Endnu en ny og meget populær gravform blev der plads til på det nye areal – plænegravsteder. Disse er placeret lige syd for den bredde tværgående gang mod såvel øst som vest. På begge sider af denne gang er også lavet nogle mere traditionelle gravsteder adskilt med bøgehække.

I 2012 fik kirkegården endnu en urnegravplads. Denne gang i den vestlige del nær parkeringspladsen.

I kirkegårdens sydøstlige hjørne er en større åben plads - kirkepladsen, som bruges til friluftsgudstjenester.På grund af elmesyge måtte et stort gammelt elmetræ i præstegårdshaven fældes. Jørgen Fog Hansen, Hesbjerghuse, omdannede så i 2002 ved hjælp af sin motorsav stammen til en flot prædikestol med himmel.

Mange forskellige typer gravsten findes også på Vissenbjerg Kirkegård. Af særlig lokalhistorisk interesse skal dog kun nævnes to. Det drejer sig om den fynske "kloge mand" og kvaksalver, Boelsmand Rasmus Nielsen, som døde i 1834, samt hans kone og plejesøn.
Deres gravsten står lidt vest for kirken.
Boelsmand Rasmus Nielsen Død den 22.12.1835 i sit 64de Aar og hanshustru Johanne Chrlsjiiansdatter død den 24.11,1844 i sit 78de Aar. Roldpå deres gravsten står:

De syges og fattiges Trøst og trofaste ven, -
saa mildt og kærligt i gik gennem Livet
Til højere Virksomhed kaldte Jer hen
Den Jesus som Eder Aand havde givet.
Her Kærligheds Taare - faldt ned paa Jer Grav;
Haver Tak for hver Trøst, - for hvert Raad, som I gav.

Plejesønnen Christian Nielsen (søstersøn af Johanne Chrlstlansdatter) fortsatte kvaksalveriet. Han nød megen agtelse på egnen og var medlem af sogneforstanderskabet i en årrække - og dette til trods for at han i 1845 fik en dom på 5x6 dage på "vand og brød" for at praktisere sin lægekunst uden medicinsk uddannelse. Han ligger ligeledes begravet pådette gravsted.

Den anden er en mindesten rejst over Peder Jørgen Andersen, som døde 9. April 1940 i kamp ved Bredevad i Sønderjylland.Peder Jørgen Andersen (1920 - 1940) kom fra højgård i Skovsby. han blev i april 1940 indkaldt til Fynske Livregiment, hvor han faldt i kamp med de tyske invationstropper. Mindestenen stod oprindelig nær lågen til kirkegårdens nordøstligste hjørne, men blev for en del år siden flyttet, så mindesmærket i dag står ved kirkens sydøstligste hjørne. Peder Jørgen Andersen hviler på familiegravstedet lige syd for mindestenen.

Kapellet

Kapellet blev bygget i 1916 i en stil, så det ydre passer til den sengotiske kirke. Invendig står rummet med gule rå murstens vægge og bræddeloft. Kirkes gamel alterbord fra tiden før 1937 pryder endevægen. I 1998 fik desuden maleriet "Jesus i Gethsemane" fra altertavlen anno 1907 plads her, sammen med en syvarmet lysestagen, der i mange år stod på kirkes alter.

I 2014 blev kapellet udviddet i samme stil som det oprindelige med et kølerum , et handicaptoilet og endnu et toilet.