logo-vissenbjerg

Mød os på Facebook

facebook

Kirkens historie

Om kirken i katolsk tid har været viet til en helgen vides ikke. Noget kunne dog tyde på, at den har været viet til Sct. Vitus - middelalderlig helgen - da der i den nærliggende kirkeskov findes en Sct Vitus Kilde. Noget kunne også tyde på, at det er herfra Vissenbjerg har fået sit navn - Vitus'bjerg . Da kirken blev bygget, fandes der ingen by på dette sted. Kirken blev rejst som den eneste på en bakketop midt i en skov, berygtet på grund af de mange røveriske overfald, der fandt sted. Menigheden boede i 10 ejerlav, der som lagkagestykker spredte sig ud fra kirken.

Kirken var i katolsk tid i perioder ejent af de forskellige klostre i Odense. Ved reformationen overgik kirkens ejerskab til kronen i en periode. Kongen måtte dog i 1600-tallet sælge mange af kirkerne bl.a. Vissenbjerg Kirke til private, der overtog retten til kirketiende og udnævnelse af præster. Til gengæld forpligtigede de sig til at drive og vedligeholde den. Blandt Vissenbjerg Kirkes ejere kan nævnes Biskop Thomas Kingo, Odense. Kun få af kirkens ejere kom fra sognet - bl.a. kirkens sidste ejer dyrlæge H.P. Nielsen's enke, der i 1932 overdrog den mod en erstatning til selveje administreret af et menighedsråd.

Sct. Vitus kilde

Sct Vitus kilde er en helligkilde opkaldt efter katolske helgen, der led martyrdøden omkring år 300. I middelalderen blev han regnet for en af de 14 nødhjælpere, som kunne kurere sygdomme som epilepsi og krampeanfald ( St.Veits-dans = Sct. Vitus’ dans). Ved kilden på skrænten ned mod Kirkeskoven vokser den dag i dag en lægeurt Petasites albus eller Hvid Hestehov, en skræppeart, som tillægges en helbredende virkning mod bl.a. pest og gigt.

Sct. Vitus blev født på Sicilien, som søn af en adelsmand og opdraget af en barnepige, der i al hemmelighed fik ham indviet i den kristne tro. Det blev hans far så rasende over, at han lod ham kaste i fængsel som 12-årig. I følge legenden kom englene til ham og dansede for ham, og da faderen en dag kom på besøg, blev han blindet af det lys, de udstrålede.

Takket være sønnens forbøn fik han dog synet igen, men det mildnede ikke hans sind. Han vedblev at forfølge sønnen, som til sidst flygtede sammen med sin lærer, Modestus. De slog sig ned i Italien, men heller ikke på fastlandet var man modtagelig for hans religiøse opfattelser, og det endte med, at han blev styrtet i en gryde med kogende olivenolie sammen med Modestus. Det siges videre, at en ulv beskyttede deres lig, indtil andre kristne fandt dem og sørgede for, de blev begravet.

Sct. Vitus gengives ofte som et barn, og hans attributter er en gryde og en hane. Han opgives at være skytspatron for landsdelene Bøhmen, Sachsen og Sicilien, samt følgende befolkningsgrupper: Dansere, skuespillere, mimikere, kobbersmede, øjenlæger og ”syvsovere”.

Kirkens klokker

Den lille klokke fra 1828 er støbt af I.C.og H.Gamst i København.

Den store klokke kaldet "guld klokken" blev støbt i Ålborg i 1949. Den bærer indskriptionen: "Jeg støbtes for Guld en Ukendt gav. – Nu kalder jeg unge og gamle; - at vandre med Gud, fra Vugge til Grav, - saa han kan i Himlen dem samle." Som indskriften antyder, blev klokken anskaffet for nogle af de penge salget af 155 guldmønter en anonym giver havde puttet i kirkebøssen 19.december 1947. Resten af det indkomne beløb (16.000 kr.), blev brugt til at forbedre kirkens daværende orgel - fra 1889 - med et manual og et pedalværk.

Alterstager

De ældste alterstager man kender fra Vissenbjerg Kirke var to ca. 40 cm høje malmstager fra ca. 1550. Disse blev stjålet i 1994 – tilvejebragt – og atter stjålet i 2009. I ældre tid var alteret desuden prydet af to 3-armede sølvstager fremstillet af Hof- og Ordensjuveler Anton Michelsen i 1861. Den ene af disse stager blev i 1938 stjålet fra kirken. Politiet fandt senere frem til tyven – en mand fra Kelstrupskov. Det var dog desværre for sent. Stagen var allerede smeltet og ædelmetallet - ca. 900 g - støbt ind i en stok. Den anden stage har siden været opbevaret andetsteds. Da menigheden fandt alteret lidt tomt uden de to sølvstager forærede mejeribestyrer Madsen en 7-armet messingstage i 1939. Denne stage blev stjålet i 1994, men fandt atter vej tilbage til kirken. I dag benyttes den i kirkens kapel.

Kirkesølvet

I 1782 blev alt "kirkesølvet" stjålet. Man kunne i avisen et par dage senere læse i avisen at: "Natten imellem den 22 og 23de November er Vinduet på Wissenberg Kirke brekket, og af Kirken bortstiaalet Kalk og Disk, en Sølv Oblatæske, og en stor Sølvkande, de Fattiges Blok Brekket, og deraf udtaget alt, over 20 Rixdaler. Den som kan opdage den Skyldige til Sognepræsten Hr. Frideric Grüner, nyder en raisonnabel Belønning, og Navnet fortiet." Om den nævnte store sølvkande ved man, at den ar skænket af Christian Carl Birkerod og hustru Birgitte Balsløv, Fraugdegård, som ejede kirken 1703-24. Dette tyveri ser ikke ud til at have at være opklaret med en tilvejebringelse af de stjålne genstande.
Nytårsmorgen 2009 blev alt kirkesølvet atter stjålet.

Det drejer sig om en alterkalk, der var sammensat af flere dele af meget forskellig alder. Skaftet var senmiddelalderligt med minuskler på knopperne (ihesus) samt mennesker, dyr, fugle og andre små symbolske figurer. Foden og sandsynligvis bægeret var fremstillet af Anders Hansen Daugstrup (f.1791-1858), der var guldsmed i Nørregade i Odense 1821-58. Kalken var lavet 3 år efter han oprettede sit værksted i Odense. I ca. 1940 lod pastor Nørfelt lave en indsats med hældetud til alterkalken, så den virkende som en kande frem for en kalk (bæger).

Alterdisken var lavet af Peder Jørgensen (ca.1743-1823) i 1792, der havde sit værksted Vestergade 56 i Odense. Disken var desuden på underside langs kanten graveret med 16 löd og 2½ qt.

Alterdisken ser ud til at være den første genstand af kirkesølvet man har genanskaffet efter tyveriet i 1782.

Oblatæsken var forsølvet med forgyldt inderside. Det samme var en opfyldningskande. Begge dele var skænket af Graver Aase Rossander Sørensen i 1975 efter 40 års tro tjeneste. Aase Sørensen overtog jobbet efter sin far Jens Nielsen, som havde tjent kirken 1910-35 og er den der har bidraget mest for at kirkens historie er bevaret fra begyndelsen af det 19.- århundrede ( se under historiske oplysninger).

Ældre i sognet kan endnu huske, at der tidligere lå en hulske på alterbordet, der blev brugt til at fjerne eventuelle prop-rester eller mug fra vinen. Denne ske er siden bortkommet.


Alterstager

Kirkesølvet


Kirkesølvet