Julekort 2015

”Nu er det jul igen… og julen varer lige til påske….  Nej, det er ikke sandt, derimellem har vi faste.”

I denne gamle julesang og leg loddes kristendommens dybde i folkesjælen. Læs videre/syng en julesalme.

Jesus Kristus fødes under forunderlige og sære omstændigheder i en stald i Betlehem julenat. Kristendommen fødes påskemorgen ud af en tom grav. Jesu fødsel er en verdenshistorisk begivenhed, som får livsmæssige, kulturelle og historiske konsekvenser ikke bare for enlig mødre, som Maria, og frustrerede kærester som Josef, men for alle mennesker. Det at være menneske er nemlig at vide at man skal dø. Kristen jul handler om at Gud selv fødes ind i verden, i tid og historien, for at tage frygten bort og berede glæden.

Frygt ikke! I skal ikke være bange! Siger englen til hyrderne på marken. Det er også englens, Guds budbringers, besked til de bange og forfærdede kvinder ved denne tomme grav påskemorgen: Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde? Husk ham, husk hans ord! Ærkeenglen Gabriels besked til Maria i pigekammeret i Nazareth for 9 måneder siden var også et: Frygt ikke! 

Julen 2015 handler om at vi ikke skal frygte, være bange, men glæde os trods alt. Klimaproblemer, flygtningestrømme - årets ord 2015 -, terrortrusler må ikke gøre os bange og frygtsomme. Generationer og millioner af mennesker er blevet udsat for frygtindgydende hændelser i tilværelsen gennem tiderne.

Kristendom, altså hvor Kristus har herredømmet - Herrens domæne – er en modsigelse af frygten, som jo altid er i os pga. døden. Døden, angsten og frygten er en del af livet. Kristentro skal hjælpe os med at leve med frygten, så vi kan navigere, finde vej, se de rette proportioner i tilværelsen. Evangeliet er tænkt og realiseret af Gud som et trygt, tillidsskabende, troværdigt basis-perspektiv på tilværelsen. Det er den guddommelige glæde ved julen.

Det skal ende godt og begynder med et barn, der fødes under forunderlige og sære omstændigheder. Fødes i en stald mellem kejsermagt, på flugt, i frygt og glæde.

I stedet for frygt og angst, som altså altid skal ses i de rette relative proportioner, i de rette forhold i virkeligheden, skønt døden altid erfares absolut, så skal vi tale, synge og holde gudstjeneste, fejre jul og danse med blik og fokus på liv, frihed og glæde.

Og lad så politikerne handle på frygt og angst. Kejsere, statholdere, justits-, flygtninge- og statsministre tælle og registrere og få styr på det ustyrlige liv. De er, ligesom vi, mennesker og er selv bange. Deres fornemste opgave er at bekæmpe det onde og skaffe ret, retfærdighed og fred i landet. Bare de nu ikke opdager at det er nemmere at styre folket, når vi er bange, fordi vi så lader os overvåge, registrere og begrænse i frihed, bevægelse og ytringer. Det er nemlig også et af magtens arrogante korrupte ansigter.

Dybest set handler kristendom – jul, påske og pinse – det hele - i den protestantisk, evangelisk-lutherske aftapning om at Gud med sin fødsel, Jesus liv, død og opstandelse, har sagt god for os, som dem vi er: Velsignet os! Det betyder at vi, som dem vi er, har frihed til at være autentiske, at være lige den du skal være, som menneske. Leve, tro og gøre, sige det du har sam-vittighed til – og jo, det kan hjælpe at grine af det meningsløse, absurde og paradokse i livet, gerne sammen. Men samvittighed betyder i grunden sam-viden, overensstemmelse mellem dig og mig, dem og os, Gud og os, et fælles grundlag, mål og middel, for livet og tilværelsen.

Og nu er det så jul igen og den vare som bekendt til påske. Imidlertid bliver vi kristne i dåben, hvor vi som døbte bliver Guds børn og sat ind i Guds fortælling og får det guddommelige håbefulde perspektiv på livet, frygten og friheden. Døden og frygtens magt er ellimineret og håbet og glæden er illumineret med Jesu fødsel.                                                              

Glædelig jul og godt nytår!   

Sognepræst Peter Lindholt Jessen