Prædiken til 3. søndag i advent

3. søndag i advent 2013 Vissenbjerg kl. 10.00.
Salmer: 12 – 78 – 83 – 76 – 114 – 87

Det er advents tid - forberedelsestid - og det går stærkt nu - 3. søndag i advent og hvad er det vi forbereder. Ja det er jo julen, Jesu fødsel, lysets gennembrud, solhverv, Messias, Kristus, Hærskares Herre kommer til verden. Verden frelser og dommer. Guds salvede, udvalgte. Javel Amen! 

Advent og jul kan forberedes og holdes på mange måde og bliver det!

Vi har alle noget vi skal. Vi skal være klar. Kager bages, pålæg og mad laves, frokost spises og øl og snaps drikkes, gaver købes, laves, jule kort skrives. Lys tændes, i stage og adventskrans.

Hygge, travlhed, stress, tomhed, glæde, forventning og bekymring spidser til. Nisser og julemænd trænges voldsomt og med alarm!

Adventstiden er en sammensat, forventningsfuld tid på flere planer. Man skal finde sin ro, adventsglæde, julens glæde. 

I år har min forberedelse været fyldt af Messias – kan jeg sige.  

Guds Messias og Händels Messias er gået i et for mig.

Dels har vi haft en lille studiekreds, hvor vi har gennemgået tekst og musik i oratoriet. Dels har jeg været med til at synge og fyrer den af i Odense sammen med en masse andre sang og musik glade folk fra England og Fyn og andre lande

Messias bliver i år opført 80 gange i advents og jule tiden, har jeg set et sted. Så det er mange menneskers advents- og juleforberedelse.

I dag 3. søndag i advent træder Zakarias, som er far til Johannes døber, frem hos Lukas og holder en tale, synger en sang, efter at han har været stum lige siden hans kone Elisabeth i sin høje alder blev gravid. Det er Zakarias adventsforberedelsen. Og det kan man jo godt forstå. 

Sammen med salmerne vi synger i dag og ikke mindst Jesajas profeti i kap 40, som vi hørte til at begynde med rummer Zakarias profeti og lovsang et koncentrat af ja hele Kristendommen.

Det gør Händels eller rettere Händels og Jennens Messias også i høj grad. Jennens har sat teksten sammen, skrevet librettoen. Musikken og teksten er forbilledligt samklingende og understøttende hinanden i den barokke 1740 stil. Det er et stort drama sat i ord og musik.

Händels skrev musikken til Jennens tekst fra englændernes Kings James Bibel fra 1611 på 3 uger under stor og holdbar inspiration, kan vi hører og glæde os over den dag i dag.

Händels Messias tager sin begyndelse netop i Esajas profeti kap 40: Trøst mit folk, trøst det! Nu er hoveriet slut, skylden betalt. Der er én der råber i ørkenen: Ban en vej for vor Gud i det øde land.

Det er det frelsens horn, som Zakarias griber til i sin sang, kan man sige – håbet, trøsten, muligheden, prædiken, forkyndelsen som har lydt og lyder fra div. profeter og nu ved tidernes ende og fylde ved Johannes døber, Zakarias søn, i flg. Bibelen.

Menneskeheden, ikke bare de bibelhistorisk udvalgte jøder, Abrahams børn, Jerusalem, Davids hus, Zion og hvad jøderne har kaldt sig selv, skal nu frelses – men kristendom betyder jo ”Alt betales på et bræt. Fjenden sker sin fulde ret, Folket dobbelt nåde”, som vi sang med Grundtvig. Kristus har domænet over hele skaberværket!

Fjenden som skal bekæmpes er døden. De kræfter der  lægger livet øde: tomheden, brud, sygdom, ulykker, meningsløshed. Fjenden er Fanden selv kan vi høre – Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen, som vi siger med de gamle.

Vi skal nu være til og tjene Gud uden frygt, fromme og retfærdige, altid.

I det store bibelhistorisk perspektiv er det ny væsen Gud viser sig i for verden i kristendommen først og sidst indrammet at et ”frygt ikke!” Det er Gabriels besked til den skrækslagne Maria, der skal føde Guds søn. Det englens besked til de chokerede hyrder på marken ved Betlehem. Og endelig er det, ”den unge mand i hvide klæders” besked til de bange kvinder ved den tomme grav. Frygt ikke! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede han er ikke her, se der er stedet hvor de lagde ham. 

I årtusinder, må vi forestille os historisk, har døden og tomheden, mørke og trussel terroriseret menneskehedens gode, glade, håbefulde liv med meningsløs død, sygdom, adskillelsen fra ens elskede, bruddet, kamp, krig, had, det uforklarlige, tilintetgørelsen, naturens katastrofale voldsomhed, cykliske død og opstandelse, listen er uendelig lang i verdenshistorien.

Mennesket har søgt hjælp hos guderne, ofret og bedt, spillet og danset og sunget for at stemme guderne.

Gud holdt i flg. Bibelen sit skaberværk i stramme tøjler med bud, offer, restriktioner, straf og belønning.

Kristendom handler om, i religionshistorisk sammenhæng, at med Jesus, sønnens,  fødsel, viser Gud, som er magten i alt hvad der er til, til at være til, sig som en nådig, barmhjertig, kærlig faderlig magt.

Jesus Kristus begivenheden bliver i kristenheden centrum i historien, konkret ved at tidsregningen hermed starter og vi befinder os i år 2013 efter Kristi fødsel.

Det er det, der denne 3. søndag i advent profeteres og synges ud af Zakarias: Og du mit barn, som er Johannes døber, skal gå foran Herren og bane hans vej, ja hver dal skal hæves og hvert bjerg og høj skal sænkes – Blomstre som en rosengård skal de øde vange – der skal sorgen fly af sinde, synd og død bortvige, kærligheden bo, fredens palmer gro, håbet evig bygge under guds kerubsvingers skygge!

”Se, Jomfruen skal blive med barn og føde en søn,” Immanuel, Gud med os. Det er Jesus – Et barn er født os, en søn er givet os og herredømmet, domænet er hans: underfuld rådgiver, vældig Gud, evigheds fader, freds fyrste!

Johannes Døbers advents forberedelse er at forberede os og lære os, jøder og hedninger, Guds mennesker, at kende frelsen i vores synders forladelse. 

”Se, Guds lam, som bære verdens synd” siger Johannes, da han ser Jesus komme til sig ørkenen.

Fordi døden kom ved et menneske Adam, siger Jennens med Paulus centralt i Händels Messias - og døden i verden er i Bibelen, som bekendt, resultatet af spisningen af kundskabsfrugten, hvor urmennesket gjorde oprør mod Gud, spiste af frugten og blev lige så kloge som Gud, så, erkendte, dets afklædte nøgenhed, indbildte klogskab, skyld og skam mv.  

Fordi døden kom ved et menneske, kom også opstandelsen fra de døde ved et menneske – ligesom alle dør med Adam skal også alle gøres levende med Kristus.

Jesus opstandelse påskemorgen er derfor kristendommens vigtigste fortælling.

Den tomme grav og 3 skovle jord på kisten er en prædiken til tro, hver gang døden henter en vi holder af.

Troen er et mysterium: in a moment, in at twinkling of an eye, i et øjeblik - ved den sidste basun! siger Jennens med Paulus. Dér, går den der kan, vil og tør tro fra død til liv, forkrænkelighed til uforkrænkelighed og vi kan, vil, skal leve med døden, hvis vi tør.

Vi får nu døden på livets vilkår og har ikke længere livet på dødens vilkår. Det er den sproglige twinkling

”Her er dør, til den sande glæde, trøst, fred, ingen sorg tør røre, ja ingen tør ved rejsen gyse.”  114

Den går over vores forstand og denne verden forståelse af tingenes og livets sammenhæng. Det er hjerte tale, længselssnak, poesi og fantasi, forestillingsevne.

Evangeliet, provokerende og derfor foragtet, påstås at være en historisk faktuel begivenhed, står til troende.

Jesus fra Nazaret er Guds søn, Messias, Kristus.

”Solopgangen fra det høje”, livets og menneskenes lys, Skaberordet, logos, vil besøge os, for at lyse for dem, der sidder i mørke og dødens skygge og lede vore fødder ind på fredens vej.

Og evangelisten Lukas, som har ladet far Zakarias synge sin profeti om Johannes slutter konstaterende, livet og forberedelserne går jo videre: Drengen voksede op og blev stærk i ånden, og han var i ørkenen til den dag, da han skulle træde frem for Israel.

Glædelig advent og forberedelsestid. Amen!