Julehilsen

Vissenbjerg Præstegård Julen 2012

Verden udvider sig og vi reduceres. Universet vokser i udstrækning og hjernen i betydning.
Vi søger sammenhæng, erkendelse og indsigt, forståelse i et mere og mere reduceret, individuelt og sårbart univers.

Mennesket, som vi er, optaget af livsstil og os selv, fyldt med viden og uvidenhed, handler ikke efter hvordan den faktiske verden er skruet sammen, men efter hvordan vi tror og bilder os ind, verden er skruet sammen.

Sådan har det altid været – men konsekvenserne kan blive fatale og katastrofale – krise i klima, økonomi, krop og sjæl - og vi skal jo alle dø.

Det er egentlig det, der kaldes synd! Og det er det måske også, men det er et vilkår.

Da er det dejligt, livsbekræftende at gå i kirke og synge gamle karske salmer med ord af fine poeter, der, som de var, har krystalliseret julens budskab: Grundtvig, Ingemann, H.C. Andersen, Brorson, Kingo.

Da er det lutrende at lytte til gamle hellige tekster fra Bibelen, der har hensat folk i forbavselse gennem generationer.

Da er det befriende, frelsende, at høre at Gud – altings skaber og opretholder– logos – Begyndelsen og Enden: livets essens i alt hvad der er til, fødes ind i verden, som Jesus Kristus af en kvinde i en stald i Betlehem. Halleluja!

Der ligger Gud. Synliggør og manifesterer livets mening og krav: Kærligheden er vigtigst – vi skal elske og tilgive, som vi er elsket og tilgivet af Gud - leve - tro og håbe at det er sand!

Glædelig jul!
Peter Lindholt Jessen