Vielse af fraskilte?

Uddrag af Prædiken fra 11. søndag efter Trinitatis 4. september 2011 over Lukas kap.18.9-14 Lignelsen om farisæeren og tolderen.
Ved sognepræst Peter Lindholt Jessen 

Evangeliet denne søndag er en rigtig godte – altså sådan en fortælling man kan godte sig over – Godt det ikke er mig, der er som denne farisæer. Pralhals, hykler, selvglad til overflod.

Vi har mere sympati for tolderen, skønt han vel heller ikke er noget at stræbe efter – flagellant, kigger ned i jorden og slår sig for brystet: vær mig arme synder nådig.

Jesus fortæller historien, skriver Lukas, til nogle som stolede på sig selv, at de var retfærdige og som foragtede alle andre.

Så når Jesus i dag og igennem 2000 år har fortalt lignelsen om de to mænd i templet, farisæeren og tolderen, så har kristne mennesker til alle tider kunnet og skullet, spejle sig selv i dem, finde sig selv, blive forargede, få sympati eller antipati.

Fortællingerne i Det nye Testamente har til alle tider været fortalt, for at vi skal måle os med dem, spejle os i dem, reflektere over dem, finde os i dem og finde os til rette i tilværelsen i kraft af dem. 

En farisæer, på Jesu tid, var en skriftklog, lovkyndig, jøde, som tilhørte det farisæiske parti i Synedriet, det styrende råd, for både det politiske og religiøse liv i Jerusalem. De var stolte og selvbevidste i folks øjne.

En tolder var en værnemager, som indkrævede skatter og afgifter til den romerske besættelsesmagt og selv tjente til livet og vejen gennem tolden. De var ildeset og folk anså dem for korrupte og uærlige.

Farisæer kan vi ikke li’, tolderen kan vi godt li’ eller måske midt imellem. Jesus siger om tolderen: ”Det var ham, der gik hjem som retfærdig. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges og den der ydmyger sig selv, skal ophøjes.”

Jeg er ret sikker på at Gud ikke ser med fryd og glæde på den, der ydmyger sig selv for at blive ophøjet!

Det handler, skulle jeg mene, om at være sig selv, ærlig i sit Gudsforhold – og ”det, som drager de store læs i hjertekammeret er inderst inde” - kender kun du selv og Gud. Det er det personlige, ja privat, Guds forhold………………… 

 _____________________

 Den skrydende ydmyge selvbevidsthed stikker desværre nu og da sit hykleriske fjæs frem også i Folkekirken, som nu i Krist Sogn i Kolding, hvor et enstemmigt menighedsrådet - så de har retten og loven på deres side - har kaldet den 3. af 3 præster, som ikke vil vie fraskilte i Den danske Folkekirke 2011.

Folkekirken er kirke, organisation og ramme for vort samfunds religiøse liv, sådan var den tænkt af Grundlovens givere. Der er tradition for rummelighed i den evangeliske lutherske Folkekirken. Menighedsråd plejer at tage skyldig hensyn til evt. mindretal i menigheden fx ved at menighedsrådet indstiller en præst som har en forkyndelse evt. et køn, som er i overensstemmelse med  mindretallets teologi.

I Kolding har et enstemmigt menighedsråd i Krist Sogn ikke kunne modstå fristelse til at demonstrere sin magt og se bort fra et kæmpe flertal i sognet.

De forsøger måske i deres egen renfærdige bevidsthed at skabe en ren, syndfri, kirke, Guds sande kirke, om man vil.  Det er forsøgt flere gange i kirkehistorien. Det er ukristeligt og ender med farisæisk tolder - hykleri og forstillelse.

Det er ligesom at ville skabe Paradis, Guds rige på jord, politisk. Det ender altid med et helvede.

Kolding-sagen lover desværre ikke godt for det fremtidige samarbejde mellem de forskellige opfattelser af kristendom i Folkekirken.

Her blander man i den grad kategorierne sammen, kirke, forkyndelse, organisation, demokrati, samvittighed.  Meget problematisk og trist for Folkekirken og Indre Mission ………………

 _____________________

Krudt og ukrudt gror side om side i denne verden, klint og hvede. De raske har ikke brug for læge. Det har de syge. Jesus siger: Jeg er kommet for at helbrede de syge … og lad den der er syndfri kaste den første sten. Og de råbte til ham, læge, læg dig selv. Hvis du er Guds søn, så stig ned fra korset og red dig selv. De slog ham ihjel toldere, syndere og ægteskabsbryderes ven.

Evangeliet er således en guldgrubbe af historier og fortællinger af Jesus fra Nazaret, som vi må finde os i, kende os selv. Leve og være til med frimodighed, storsind, lyst og glæde. Amen!